Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Peter Mærsk
Mor og far
Kære Forældre!
Tak for brevet i går. Jeg er lige kommen hjem fra den russiske grænse. I morgen da vi stod med Tornyster på Ryggen, kom Majoren og bad om to dygtige Ekcerserere. Så tog Hauptmanden og tog mig og en Gefr., vi skulde til Lyk med nogle Krigskort. Vi smed Tor-nysteren, og i vor bedste tøj og afsted til Toget, som gik kl. 9 I Lyk var vi kl. ll ½ og havde tid til kl. 5½ eftermiddag. Vi har rigtig Sommervejr heroppe, så vi gik rundt inde i Lyk, som er en hel køn byt,, og så os om. Så tog vi os en Spejlæg og var rigtig vel tilpas. Så vi havde en hel god dag. Og hjemme har de haft et bøvl hele dagen. Jeg traf ingen bekendte derhenne, da de jo alle havde tjæneste. Ja og så slap jeg for at komme på vagt, jeg skul de have været på vagt fra i middag af, og det er jo ikke så behageligt fra Lørdag til Søndag, da vi jo altid sover længe Søndag morgen. Men nu kommer jeg på vagt Onsdag middag. Og nu kommer jeg altid ind for Fanen eller Gevær, vi er 20 mand udtaget til de to poster. Det kommer nemlig af, at Majoren, som jeg havd tænkt at blive Tjæner hos, har spærret 5 (fem) mand ind, fordi de ikke har præsenteret stram nok. Og så sagde vor Hauptmand, at at nu vilde han sende sådan nogle derhen, som nok skulde præsentere godt nok, og om vi også kom lidt hårdere an med vagt end de andr så vilde han se at gøre det godt mod os på anden måde. Så vi er jo ikke så kede af det, hvad - vi skal jo lave tjæneste alligevel. Så det er jo lidt betænkelig at give sig hen til ham. Og han bliver forflyttet til næste år, så når nu man er rigtig kendt med sine kammerater her, skal man først på rideskolen, hvor man ingen kender, og så hen et sted igen til efteråret, hvor man heller ingen kender; men det gik jo nok. Jeg har jo en 14 dage endnu at betænke mig på. Jeg havde jo også nok lyst til at lære rigtig at omgås sådan fine Rideheste og gå Rideskolen igennem. Men nu skal vi jo se.
Jeg fik...igår et brev og en rigtig god pakke fra Kjærs, med Kage og Steg; men det var skam ikke fri, at Stegen lugtede lidt; men jeg spiser jo af det, så galt jeg kan, og ham fra Elmshorn har fået et lille stykke. Det kommer vist af, at det er så varmt heroppe i disse dage. Og kagen går jeg jo og smånipper til, så den er jo snart borte.
I skrev om Barselgildet i Gånsager. Ja jeg tænkte meget på jer det aften, men når man ved, at man ikke kan komme med, falder det ikke så svært. Men man kan jo ikke lade være at tænke på det, når man krøvler i Sengen, og de morer dem derhjemme, og her er det et og det samme altid; men to år er jo ingen evighed, så det går jo også over, og der er jo rnange, som har gået den tur igennem, og mange kommer bagefter, og så tror jeg nok, at vi er glade ved alligevel, at vi har gået det igennem. Mor skrev, at nu begynder vi vel snart at tælle dagene til næste ferie, ja vi regner 87 dage fra i dag af i det højeste. De kan alle ikke forstå, at jeg vil ikke have udlov i Pinsen, alle Underofficerer spørger.
Ja nu har jeg nok ikke mere i aften, jeg er snart søvnig, og alle de andre sover, så nu må I have God nat. Med Hilsen fra eders Peter til Jer alle.