Jernkorset.dk

Kære Forældre.

Ja, jeg har ikke fået jert brev endnu; men den kommer kanske i dag eller morgen. Men nu har jeg lige lejlighed til at skrive lidt. Vi har lige fået vor Middagsmad. Kartoffelsup og rå Frikaddeller. Det er den næst ringste Middag vi får (blauen Heinrich er slemmere). Jeg tog mig et stykke brød med fedt og så mors Frikadeller og dertil kold kaffe fra imorges, Det sma­ger udmærket. Ja, nu har vi lovet den tyske Kejser troskab. Vi blev tagen i Ed i går under stor festlighed. Jeg frygtede ellers for den dag, for det er jo ikke så let for os, at love ham troskab og forsvare det tyske Rige, når vi ikke her samme Sindelag. Så blev der 8 mand udtaget til at lægge Hånden på Fanen, og de skulde jo repræsentere alle de andre. Så i sidste øjeblik kom Hauptmanden hen og spurgte vor Leutnant, om han havde en fornuftig Rekrut, som kunde besørge en ordre, og der kom jeg med. Jeg vidste nok, at når jeg kom tilbage, vilde der blive fest over, at jeg havde sagt at jeg ikke skulde hen til Fanen. Og jeg kom ligesom han havde udnævnt en anden til Fanen. Han skældte jo lidt ud; men det er vi jo vant ti]. Så kom Regimentsmus. ikke med Fanen og så var Højtideligheder. _Q Bagefter gik turen til Kirken, det var en hel køn Højtidelig­hed. Hvad han talte om kunde jeg ikke høre; men den Stilhed og fred, ingen bander: og lign. Og der sad vi alle i fineste puds, i grå mantel og Pikkelhue. Når man så kom til at tænke på., at her havde han (Kejseren) så mange unge Mænd siddende, som altid skal være beredt til at træde i Skranken. Men som sagt jeg var glad ved den 1½ time, der kan man være ene med sine Tanker, for de er dog toldfri, og dem kan ingen se, de gik også langt ud over Løtsens mure. Ja i sådan en time kommer man til at tænke på Sangen "Så langt, så langt." Det går jo ellers helt godt, og dog stadig bedre. Man kommer mere ind i Sagerne og forstår bedre at tage det som det skal.

En af hovedtingene her i førstningen er at holde sit tøj fuld­stændig i orden til Appel. Jeg har passet på hver gang, cg nu bliver jeg ikke nær så hårdt efterset som de andre. Vi har en på vor Stue, han dumper hver gang, fordi det altid var i udorden i førstningen. I går aftes var der appel med tjenestetøj, og der er den værste appel da, den bruger vi til alt muligt. Så kors: Feldweblen, og da der stod en lampe ud for mig, sagde han, at jeg skulde lyse ham, og så blev jeg slet ikke efter­set, I eftermiddag skal vi ud at spadsere, men ham fra Elmshorn og jeg; bliver hjemme , vi skal skrive, og så er der ikke meget ved at løbe om i geled. Tak for Brevene, som jeg lige har modtaget. Ja så får jeg ellers pakke. Jeg får vist den før­ste i morgen. Og den første I sendte af har jeg også fået, men den var brækket. Den har ligget i Rastenburg, men ellers alt i god behold. I går var vi på Natøvelse, vi tog ud kl. 9½| og var hjemme igen kl. 12, Det gik næsten i løb hele vejen; Målet var at der lå en fjende et sted. Jeg var ligeglad med fjenden. Det øsregnede og af og til skulde vi smide os, så hjem og i Seng op kl. 4. Så det var ikke så morsomt. Mange meldte sig syg dagen efter. Jeg mærkede ikke til noget. Mange er nu også så ømskindet, det kan ikke hjælpe. Det værste er med fødderne; men der har jeg godt. Jeg har ikke mærket det mindste, skønt mange bliver forbunden river dag. Men så snart jeg kommer ud vil jeg have mig et par Støvler, for mine er ikke tætte, og så er man jo straks forkølet. Nu får I ikke mere denne gang, for jeg har endnu lidt at lave. Jeg skal vaske Hoser, Drilltøj og pudse lidt, sådan går en Søndag eftermiddag hos os. Med Hilsen fra eders Peter.

Når I sender en pakke igen vilde jeg gærne have et lille styk­ke ost i stedet for så meget kød, men ikke foreløbig. Jeg har købt et stykke ost her, men jeg ved ikke, det er så stærkt, så man ikke kan have det.