Jernkorset.dk

Min kære lille Trine.

Ja nu er jeg kommet godt her op igen, og er som noget i de gamle gænge:, men dig kan jeg ikke rigtig få ud af Hovedet. Jeg har aldrig længtes sådan efter dig som denne gang, jeg ved ikke hvorledes det går dig, og så er vi jo endda godt på vej til, at jeg kommer hjem til dig, vi har i dag helt be­stemt 17 måneder til den glædestrålende dag, da jeg kommer hjem til min lille Trine.

Hvorledes gik det dig den aften, ja jeg kom forbi Jens Thom­sens, da begyndte Hanen at gale, og da jeg kom hjem, var kl. 3½ ja og vi mente kl. var kun l½ nå ja tiden gik jo helt godt. Næste morgen kom moder ind og kaldte på mig. Hun så mine Støv­ler som ikke mere var helt blanke, og mine bukser som heller ikke var helt rene; men hun sagde blot, at det nok ikke havde været helt tørt på vejen. Jeg sagde blot nej og vilde hun have spurgt mere, havde jeg fortalt hende det altsamnen; men hun ved det jo alligevel, så vi behøver jo ikke at gøre så store krumspring. Du skulde have hørt til M.P. dagen efter, han troede rigtig han kunde drille mig, men jeg sagde, at jeg kunde ikke godt tåle, at sådanne små Piger skulde gå alene hjem. Så det kom han ikke vidt med.

Rejsen her op gik helt godt, men det er så trist alligevel, og da først alle danskere var borte og jeg måtte endnu en 6 time, da var det skam trist. Jeg havde sovet hele vejen og lagde mig nu til igen og tænkte på dig; men hvad hjalp det, da jeg  rejste hjem kunde jeg glæde mig til at se dig, og nu ja nu kom jeg i stedet for altid længere bort fra dig. Men igen kom din sang: om end der går både vinter og s.v.

I går blev der forespurgt om der var en der havde lyst til at være Hestetjæner hos Majoren. Jeg vidste snart ikke, om jeg skulde melde mig, men meldte mig dog. Så kom først den ene Feldwebel hen og sagde Mærsk lad det være, og bagefter kom

den anden og sagde det samme.

Så nu ved jeg snart ikke hvad jeg vil, om jeg igen skal melde mig, der er en l4 dages at betænke sig på. Og jeg ved, at bægge Feldwebler mener det godt med mig, så jeg ved ikke, hvad de har for en plads til mig.

Ja der er jo ikke så meget at fortælle i dag; men jeg synes dog jeg skulde skrive i dag, for at du kunde se, at jeg var kommen godt her op, og kommen i de gamle gænge igen med skriveriet.

Nu mange kærlige Hilsener til dig lille Trine

fra din Peter.

Jeg sender dog N. Kjærs brev, så kan du selv læse det. Du husker vel min fødselsdag ?