Jernkorset.dk

Min lille Trine.'

Tak for brevet igår. Nå Iver tænker også på at forlove sig, ja ja; men jeg kan slet ikke huske hvorledes hun ser ud. Ja det er nok ved tiden at vi kommer hjem og ser til dem, for de har så meget nyt for. Men nu varer det jo heller ikke længe, før de har os. Jeg fik brev fra Madsen Barsballe i Stenderup sidste Torsdag, at han vilde fejre hans Bryllup enten den 24. eller 25. Juli. Så jeg kommer vist til at ændre lidt ved ud­loven. Som du ved min plan er, eller var, at rejse den 25., rejser jeg nu vist den 23. Os der skal være Gefr. til næste år, har vist forestilling den 22. og der rejser jeg vist om aftenen, hvis det ellers kan lade sig gøre, men det tænker jeg da nok. Det er jo nu ellers sådan en sag for først må jeg kør i to nætter og så til Bryllup den tredje, men det er jo med sindet. Jeg rejser lige dertil over Vojens, og med lille Bane: til Østerlindet. Det er jo om at få det rigtig udregnet, men jeg skulde jo også gærne have udloven lagt så meget mod 1 Au­gust som muligt. De er ellers ved at blive lidt udtålmodig hjemme, især mor, nu da de andre alle er hjemme, og jeg komme ikke. Uffe har også nok været hjemme igen. Og jeg kan jo også nok sige, at det kribler lidt i fingrene, når alle drager af, og det blir så rolig rundt om, når der rejser så mange. Men så kaster blot dit navn det altsammen bort, når jeg kommer til at tænke på den 1. August.

Ja Trine jeg ved også godt at det ikke er rigtig af mig, at jeg ikke har fortalt mine forældre vor hemmelighed; men det er; ikke så let at få det rigtig sagt synes jeg. For det første har vi et år endnu, inden vi kan gøre det offentlig, og for det andet kan vi ikke komme bedre sammen for det, for det er jo næmlig de andre folk der har os på tungen og ikke de gamle, men nu kan vi jo tale om det, når jeg kommer hjem. Du kan og­så tro, jeg glæder mig til at komme hjem, og især nu i den allerkønneste tid, og når vi kommer herop igen, har vi kun 3 uger til Manøvren, og så er min den værste tid overstået hos Tyskerne.

De skal vist have en temmelig stor fodboldfest hjemme, de har forespurgt nu to gange, når jeg kom hjem, og om jeg turde gå med, for Truls Bejer havde sagt det kunde da ikke gå an. Jeg kan da ikke forstå Truls; at han da ikke snart kan få lidt mere mod. Når vi var alle som Truls, var vi nok snart tabte i Sønderjylland. Og om også Politiet var på boldpladsen, vild jeg gå med, da jeg jo ingen ting er forbudt. Og ellers kan jeg jo vise ham min Præmie, som jeg har fået her for boldspil. Ja lille ven, jeg har ingen stof mere.

Og nu får du kun to breve til herfra Løtzen til Vallekilde. Med Hilsen fra din Peter.

Hans Nissen er bleven taget til Inf. 85, som ligger i Kiel.