Jernkorset.dk

                       Kære Forældre.

Tak for Juletræet igår, og Cigarerne. Ellers har jeg ingen af pakkerne fået, da vi ingen post har fået på grund af den store Artilleri Munitionsforbrug; men så får vi nok om to dage har vi hørt.

Det er vinter, og en stærk østenvind jager ind over de flade og udbeboede marker, og kold er det ude, så det er bedst at blive inden døre. Og jeg er også kun ude 2-3 timer om dagen, ellers bliver vi inde i vort lille Hus, og hos mine gamle Kam­merater. Vi ligger endnu foran floden, og jeg tror ikke, at vi kommer over den nu foreløbig. Den Stilling russerne der har indtaget er nemlig værre at tage end en fæstning. De lig­ger jo hinsides floden, bagved floden er der Sump og Tørve­mose, og så kommer der en temmelig stor Høj, hvor de kan se alt hvad vi foretager os om dagen, og de har 5 Skyttegrave bagefter hinanden, og hvorfra de kan beskyde os fra alle 5 på en gang. Nu igår kom der Melding at vi skulde blive lig­gende her en længere tid, og indrette det lidt Husligt, så nu må vi jo til at se os lidt om, vi har slæbt lidt Træ ind i morgen i forråd, for ellers bliver det taget bort af andre Tropper. De gamle er jo ikke rigtig kendt med at bringe lidt sammen, men de lærer jo, så det bliver jo altid bedre. Igår fik da en af dem lyst til at gå med mig på min tur. Og nu går jeg altid over marken og over en gammel Slagmark, hvor der altid ligger Tornyster og alt sådan noget, som vi aldrig ser efter; men min gamle kammerat skulde jo nu have alt efter­set, og ikke alene efterset; men han slæbte så meget med, så han kunde snart ikke bære mere, og alt vilde han have med hjem til Berlin. Jeg kunde ikke lade være med at le af ham, for han kunde anvende det alt hjemme i Berlin. Vi lever ellers helt godt sammen vi 6 mand, og hvis det bliver som det er, kan vi nok holde det ud her vinteren over.

I går var min kammerat på jagt og skød en Hare, så i dag giver det jo lidt ekstra. Det værste er jo altid med os, at hvis vi har det ene, har vi ikke det andet, og nu i dag har vi ikke noget at stege den i, så vi må koge den, og den damper allerede sammen med en gryde kartofler. Ja når I nu hører, at vi indretter vinterkvarter, så siger I vel, at så kan det vare længe endnu. Dertil vil jeg svare. Efter hvad man kan se og dømme, og hvad de mener i de højere kredse, så varer det ikke så længe mere. Og jeg tror det heller ikke. Når man blot betragter Tropperne, så er vi ikke i stand til at yde en ¼ del af det, hvad vi i Sommer har præsteret. Og nu et bevis på at alle er trætte er (nu i kl. at Generalen har meldt sig syg, Obersten er død; min gamle Ma­jor har meldt sig syg) ikke de ord igen. Og mange, ja de fle­ste af de bedste folk er borte, og dem kan de ikke ersætte, og er jo heller ikke at forlange, at sådan en gammel mand og sådan en ung fyr på 16-18 år skal kunde holde det samme ud som os, eller som vi har holdt ud. Ja ellers er der jo ikke meget at fortælle Jer af nyhed. Og jeg mangler heller ikke noget, mit Smør slap op igår, men min kammerat havde fået et stykke flæsk ved køkkenet, så nu har vi igen fedt for to dage. Og pølse har jeg endnu for idag, og kanske kommer der post idag, det ligger allerede ved Divisionen.

Kan I ikke sende mig 200 Cigaretter, det er til at fordele imellem køkkenmandskabet, for dem blir jeg en hel del skyl­dig, for de er gode ved mig. I kan jo sende sådan en kasse­fuld, som man kan købe hos Frandsen i Skærbæk. Ja nu vil jeg slutte med mange kærlige Hilsener

fra eders Peter.