Jernkorset.dk

 Kære lille Trine!

Mange tak for dit brev igår fra den 4 Okt. Vi var i går på en lang og trang march, og igennem en stor Skov, og midt i den store Skov kom en gammel bekendt med 5 Breve til mig. Og deri­blandt var der også en fra dig. Ja lille Trine man må finde sig i meget i denne Krig, også i at slæbe rundt i Rusland igen. Men jeg må jo ellers ikke klage, jeg har været sålænge i Braunsberg, og næmlig da det slemste stod på. Den gang I besøgte mig mente Jeg jeg skulde ud. Ja da begyndte næmlig den store Offensive her på Østfronten. Og nu for 3 Uger er den jo beendet, så nu gir det igen fast stilling, og vi blir vist også blot skubbet ind imellem to Landstorm Div. for at støtte dem lidt Vinteren igennem. I hverfald vi ved ikke hvor det går hen, men vi mar­cherer med en Ro og af og til holder vi Hviledag, det er vi ikke vant til, da gik det altid løs dag og nat. Vi sover snart hver Morgen til kl. 7 og Efterm. kl. 3 er vi igen i Kvarter. Men det er så underlig, nu har man sine to år omme, og man kunde have været hjemme igen. Ja og imorgen er det Mors og Fars Sølv­bryllup, kan du huske det var altid vor Fremtidsmål før Soldater­tiden. Og før Krigen. Men engang han kommer det ved jeg for vist ikke ?  Ja jeg skal nok komme hjem til dig igen lille ven, om også det varer lidt længe. Men vi må sige Gud tak, når man tæn­ker tilbage, tænk af hele mit gamle 12. Komp. er vi kun 3 mand ude, de andre er enten døde, eller udbrugelig i Krigen. Men den tredie som var her, er endnu ikke såret eller været syg, har været 15 måneder i fronten.

I dag har vi Hviledag; men jeg har så meget at bestille, imens det er lyst, da Lys har vi ikke. Og mine pakker er ikke her endnu.

Nu slutter jeg med mange Kærlige Hilsener fra din egen Peter.