Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

9. november 1915, Dünaburg (Daugavpils, Latvia)

< Forrige Næste >
Dünaburg (Daugavpils, Latvia)
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Mor og far
Mor og far

Kære Forældre!

Ja I må virkelig undskylde mig, at jeg ikke har skrevet; men omstænderne var ikke sådan at jeg kunde, og er endnu ikke rig­tig gode. Sidst da jeg skrev var i Subak og skulde til Schøn-berg, der blev vi kaldt til Hjælp af 36 Div, hvor Russerne absolut vilde igennem. Og Natten mellem 2-3 Nov og den 3 Nov gjorde vi en March på 35 Kilm. Og nåede natten mellem 3 og 4 hertil. Det var kold og Snevejr og mørk. Og vi havde drømt om Kvarter. Men ak, vi kunde se hvor vi kunde komme under. Vi lavede os så et Bål og samlede Grangrene sammen, og lagde os til at sove, da vi ikke kunde mere. Og Huse og Halm er der ikke her, alt er ødelagt. Næste dag stod vi op, så snart det blev lyst og nu gik det løs med at grave et Hul til en Understand. Og igår fik vi den færdig og nu ligger jeg der og skriver hjem. Den består af et Hul i Jorden på ½ m og over Jorden 1 m. og i omfang er den 10 m.

  I det ene Hjørne har vi lavet os et fyr­sted af Kampesten og Leer. Og i går aften var det så varmt at vi måtte trække Trøjen af. Sammen med os ligger to fra Køkke­net som jo må betale Lejet med lidt Spisevarer, vi må ellers ikke klage vi får nok at spise. Af arbejde har vi også nok, Officererne kan jo ikke forglemme mig som gammel Ordonans, og om det end ikke er mit arbejde må jeg dog spille den gamle Rolle som Ordonans; men det gør heller ikke noget. Jeg takker hver dag Gud for at jeg må blive her. Konov kan alt han bygger Huse for Officererne og Officerskøkkenet, hvor der er en meget flink Underofficer, som oft giver os lidt. Ellers er alt rigtig godt, og vi er rigtig godt tilfreds. Vi begynder nu at bygge et rigtig Hus til os selv, da vi vist bliver her i Vinter. Vi ligger l4 Kilom fra Dynaborg. Kan I læse det, da det er lidt mørkt her, og lys har vi ingen. Men imorgen håber jeg det går bedre.

Slutter med mange Hilsener fra Eders Peter.

I kan jo fortælle Trine lidt af Indholdet, der skriver jeg lidt andet.

Ikke mere  XX A.K.

 

Oprettet: 16-03-2011 23:53:48 | Rettet: 05-07-2014 20:14:51