Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

12. december 1915, Dünaburg (Daugavpils, Latvia)

< Forrige Næste >
Dünaburg (Daugavpils, Latvia)
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Mor og far
Mor og far

 Tak for Brevet igår med 5 M. og for pakkerne i dag, jeg har det rigtig godt, og er sund og rask. I dag har jeg fået helt gamle pakker, men alligevel gode og kærkomne. Ja nu lider det igen mod Jul, og der er endnu ikke Fred. Nej vi hører heller ikke om Fred; men der kommer så mange Spørgsmål som tyder på Fred. I fortalte at Søren J. var kommen hjem, og at han kanske skulde have Armen afsat. Ja hvis han skal det må de selv be­tale det. Han er nu udskrevet med 70 M. pension og streget i Bøgerne, og de har ikke mere med ham at gøre. Ja det kan jeg tro at Kresten har den store Mund, og mener at de skal selv betale alt. Jeg vilde ønske ham blot tre dage i Skyttegraven, med den forplejning, så vilde han være taknemlig, ja kanske vilde han give en af hans gyldne Mynter for et stykke Brød. Ja de har kun en lille mening om Krigen, at sidde derhjemme og læse i bladene er en let sag; men at se og gøre det med i virkelighed er en anden. I skrev også om at Maleren var ind­kaldt, ja det vil også blive noget andet for ham, og jeg tænker ikke at han tænker meget på hvorledes det i det store G og skal gå til.

I dag har vi vasket igen, og nu er vi såvidt rene igen, vi har vekslet Tøj hver 4 dag, så blir man da nogenlunde ren og kan begrænse dem. Nu har jeg jo fået min Ledertrøje og der går ingen i, det er blot værst i Uldtøj, der kan man ikke drive dem ud af igen.

Ja der ligger mange folk her om Dynaborg; men det er ikke let at træffe nogle bekendte, vi ligger jo hver på vor lille af­snit, og kommer ikke videre. Vi ligger særlig heldig nu, tæt ved Banen, og har en god forbindelse. Ja nu vil jeg slutte i aften, da jeg er søvnig, og vil gå til Ro.

Mange kærlige Hilsener sender eders Peter.

Jeg har i aften også skreven et brev til Morbror Peter og fortalt hvor godt de egentlig har det derhjemme - -

 

Oprettet: 17-03-2011 16:07:40 | Rettet: 05-07-2014 20:15:05