Jernkorset.dk

Kære lille Trine!

Tak for de to breve i dag fra Hygum, jeg glæder mig også at du har haft en lille Ferie. Jeg har tit tænkt på om morgenen når vi lå så længe, at min lille Trine var nok længst på be­nene; men i sidste tid har jeg ligget og glædet mig over at min lille Trine også havde Ferie. Ja du kan også nok have behov at have lidt bedre i vinter. Du skrev at du var ked af at jeg var så nær ved forreste Linie. Ja lille Trine, hvis det er meningen at man skal forskånes, så kan man gå igennem den tætteste Kugleregn, og i hverfald  er der lige så meget fare 4 Kilom. bag ved fronten. Kun en kan kun bevare os, og til ham vi bede og stole på. Jeg ligger lidt og tænker på, hvor mange dejlige timer har vi ikke haft sammen, og som vi vel ikke så meget har skønnet på, og hvor meget vilde man ikke give for sådan en time nu. Men Gud giver os nok den tid igen. Ja hvor kunde det være herligt at være hjemme hos dig igen.

Jeg har ikke meget at skrive om; men vil fortælle hvorledes jeg har tilbragt Aftenen. Da det blev mørk kom der en hel Vogn med Post, den blev sorteret, jeg fik tre små Pakker, en fra dig. Så kom en af vore Kammerater med Lever, og Konov gik straks i lag med at stege, jeg måtte dele Posten ud her ved Staben. Så blev Lyset tændt, og alle 4 mand som danner vor lille Hjørne om Bordet, og så blev der spist Aftensmad. Jeg måtte så en lille Tur til en "Zahlmester", og da jeg kom hjem, læste jeg Hejmdal og Højskolebladet.

 Nu har vi alle Blyandten i Hånden som går flittig, og dine små Tvebakker står på Bordet til fri benyttelse. Og nu sidder jeg alene, de andre er alle gået til Ro; men jeg har fået så mange Breve i sidste tid som jeg skulde svare på, og min lille Trine skulde da også have en lille Hilsen.

Nu slutter jeg med mange kærlige Hilsener til dig fra din Peter.