Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

15. marts 1915, Halle

< Forrige Næste >
Halle
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Mor og far
Mor og far

                                                                                                                                                         Kære Forældre!

             Tak for brevet igår, jeg fik 4 igår, to fru Jer og 1 fra Tri­ne og 1 fra Martin Jørgensen og en hel del skrifter. Ellers har jeg det godt; men det var ikke til at mærke, det var søndag, kosten var som ellers, og så så man næsten ingen Søster hele dagen. Jeg fik Kartofler med Smør og et lille stykke røget Sul (2 tom.) Men det går ellers bedre nu siden man blir vant til det. Ja lille far jeg skal nok passe på med Levermaden; men nu kan jeg jo næsten tåle alt, og jeg ved helt bestemt, hvad jeg ikke kan tåle. I Maven mærker jeg slet ikke mere, blot Halsen er endnu helt rå af alt det skarpe Medicin, som jeg fik de på to første Lazaretter. Og nu får jeg har sådan noget skarp brød, så det river mig det op igen. Og nu skal jeg nok have en klud om Halsen. Jeg har lige fået Frokost, og har nu tid til at skrive da der er jo meget at svare på. Jeg fik et Rundstykke med Tungpølse, og den gamle kone giver mig altid Mælk i stedet for kaffe, jeg er blevet så glad ved Mælk i Lodz, og det er jo og meget mere Næringsrig. Og så om morgenen får vi jo en udbelagt Rundstykke den belægger jeg med div Marmolade, det er alt slags frugt knust og vel kogt. Søster købte mig også et ½ pund pølse igår; men det smager ikke rigtig. Og så må jeg jo få de her små Pølser, som altid er bunden to sammen, er de at få hjemme, ellers skal jeg jo købe dem her; men her ved man ikke hvad det er for Butikker. Ja jeg forlanger meget. Du spurgte om I måtte komme til Halle lille Mor, ja det må I godt, men jeg ønsker det ikke. Der har været flere her at besøge deres sønner, og set når de skal afsted igen. Og Jeg kunde vel også nok få en 10 - 14 dages udlov, men jeg har nu besluttet engang eller aldrig at se mit Hjem og I kære derhjemme. Og Gud har ført mig så vidt, han fører mig også nole li jern. Jeg har lige fået min pakke med Cigaretter og Blyant som jeg straks tager i brug.

             Cigaretter kan jeg ikke tåle at ryge; men jeg kan jo se om jeg kan lave en byttehandel med nogle Cigarer. Jeg fik også en Pakke fra P. Barsballe med Æbler og 1 brev fra eder og et fra Trine, som jeg ikke har læst endnu, da det lige kom, så nu skriver jeg først videre i eftermiddag når de andre sover   ……    jeg sover ikke  til Mid­dag.

             Jeg kan endnu skrive lidt, da det blir nok sildig med mid­dagsmaden. Doktoren var lige her, og så en Chef Læge som undersøgte os. Jeg skulde op lidt hver dag så meget som jeg selv syntes men ikke over 1 Time. Så skulde jeg have en Læne­stol, og have en god kost; men også meget fiskemad og rigti­ge fiske, og så til Middag måtte jeg kun få Okse og Kalve­kød, hvad det nu vil give.

             Nej lille Mor hav ingen angst for det stykke pølse, jeg har dog fået pølse, så længe jeg har fået fast mad. Her får jeg det to gange om dagen, om det så er rigtig sylt, det fik jeg nu også i Lodz. I skrev om, at der var mange gamle karle rejst af, nå I tror ikke de kommer i fronten. Jeg kan ikke forstå at de ikke før er bleven indkaldt. Ved siden af mig ligger der en som er såret, han er 43 år og har været med siden 4. Nov. Du skrev om Julepakkerne. Jo den med Honning og med småkager fik jeg, og så fik jeg pakker så vidt jeg husker ret, til 9. Maren Jessens pakke har jeg ikke fået. I skrev, at jeg ikke havde skreven siden Febr. Nej for jeg kom i Reviren den 2. Febr. og var syg siden 20 - 21 Jan., men jeg vilde ikke på Laza­ret, da jeg vilde ikke af med min plads. Så blev vi to mand kørt i en slags Sygevogn til et Feltlazaret.

             Der lå vi den første nat på gulvet i en dække, cm morgenen havde jeg 39,3 Fiber. Lægen sagde at det var blot Forkøling, der lå jeg 7½ dag sådan medste tid uden rigtig at jeg vidste af mig selv at sige undtagen når de rejste mig op. Jeg fik blot 1 kop Citronvand om dagen, og havde heller ikke forlan­gen efter mere. Så kom jeg til Jetzow eller Skirnevitze. Først i en lille og derefter i en stor kold kasten. I den første tid fik jeg omslag og Medicin hver halve time. Fi­beren var endnu 39,5 - 9 ja 4O.  Jeg fantaserede grulig der, et lille Eks. Min sidekammerat havde fået Appelsiner, og jeg måtte ingen få, og om natten så jeg pakker med Appelsiner komme flyvende, og jeg greb efter dem, så min kammerat] ellers plejer snart ikke kunde holde mig i sengen. Så kom jeg over i den anden Lazaret hvor jeg straks blev lidt bed­re og jeg blev hver dag bedre, men endnu havde jeg ikke fået noget fast mad. Blot hel tynd mælk med Med. 

             Ja, ja ved det levede jeg i den tid fra jeg blev syg af til to dage jeg kom til Lodz. Ja sådan gik det til. Nu har jeg fået Middags­mad (Æggepandekage med et lille stykke Karbonade; men det var helt kold, jeg ved ikke hvorledes det går til for man får næsten altid kold Mad. Ja, nu vil jeg slutte, ellers får jeg slet ikke noget til næste gang. Mange Hilsner fra Peter. Hils Trine.

             Mor du kan jo ellers sende mig i en stor pakke, kan det ikke gå nu, og det er dog meget mere bekvemt. Der er mange der får store pakker her. Brevpapir har jeg så meget af fra Lodz, så foreløbig mangler jeg ikke. Har I endnu et billede af den ny lade?

             Jeg har jo slet intet,         alt tabt - mine anbefalinger fra Niels Kjær og HJ.

 

Note

Post.stempel: Halle I5.3.I5
Oprettet: 15-03-2011 16:47:17 | Rettet: 05-07-2014 20:13:33