Jernkorset.dk

Kære Trine!

Tak for brevet igår, og for pakken i dag, ja jeg skulde jo have skreven igår, men der er så mange som skriver til mig, og som jeg må svare. Jeg har det ellers godt, og har idag været ude for første gang i Haven. Det var nemlig sådan et herligt vejr og så fik jeg lov til at spadsere ude i Haven en halv time, sammen med min Kammerat. Han vilde i førstningen ikke med, for det kunde da ikke lønne sig for en halv time at trække Mantel på, og alle de anstillinger. Men vi kom tilbage efter 20 m., da havde vi nok, ude i det frie. Og han havde da mere end mi, for han lagde sig straks til at sove, jeg kunde da holde det oppe.

I har nok en grulig lyst til at komme til Halle, og jeg vil hel­ler ikke stritte imod; men for at jeg rigtig kunde få nytte af Jer, kunde I så ikke komme af to gange, at du kom selv, og så de gamle kom selv. Men når du ikke er for at rejse alene, så er det jo noget andet. Men det er dog let at rejse til Halle. Jeg tænker at du behøver blot at stige om i Hamborg og Berlin, og fra Halle Station tager du blot en Auto på min adr., og så skal jeg nok tage dig i døren. Da vi var ude at gå i formiddag stod vi nede ved Udgangen, og så ud på gaden, en temmelig stor Gade, kom vi til at tale om, at det ikke var meget at se, at det var krig; men man kan se alle de der går i Sørgeklæder, ja hvor mange, og alle så de så sørgelige ud. Ja kære Trine, vi kan takke Gud for sådan som han har ført mig rundt. For jeg kan vir­kelig sige, at det er en stærk Hånd, der har ført mig fra det ene farlige sted til et andet sted, hvor der var ingen fare. Og nu her til Lazarettet, hvor jeg ligger og har det godt. Og vi håber at han så vil føre mig videre, til Krigen er forbi, og jeg kan komme hjem til min lille Trine.

Mor skrev om, at det var sær at jeg ikke var bukket under for alle de tre Sygdomme. Ja nu bagefter kan man jo fortælle det.

Først mærkede jeg smerte i Maven, så kom der smerte i det ene Øre, som var en Ørebetændelse. Der fik jeg hver dag udsprøjtet og med en spids genstand pillede han derinde, som gjorde meget ondt. Så gik det endnu lidt videre næmlig til Halsen, som ikke er helt forbi endnu. Og så erklærede Lægen i Lods, at jeg også havde Hjærtemuskelsvækkelse. Ja skulde man have troet det om mig, når du så mig på Boldpladsen eller i Gymnastiksalen, hvor man viste mere kræfter end man selv havde brug for. Ja nu må jeg slutte.

Ja dine Appelsiner smager så søde - og Honningen er også sød -

Ja nu lev vel lille Trine mange Hilsener fra din Peter.