Jernkorset.dk

Kjære lille Peter.

Jeg er her nu igjen, og spørger til min lille dreng befindende, er du bedre kjære Peter, gåer det bestandig fremad ? idag ven­ter jeg brev fra dig, du må ikke vente så længe med og skrive hjem til Moer, du ved hvor jeg længes efter og høre fra dig, men måske er det Postvæsnet der er skyld i det. igår var vi til Møde og så vilde Peter Gad have os med ud lidt. Trine var ikke henne, hun havde lidt ondt i Benet, de havde jo havt så mange fremmede i de sidste dage, da P. Jensen var kommen hjem, og Iver og Ellen var også hjemme, og hun havde havt en stor Vask, så hun var næsten udkørt, men så kom der igjen mange igår. Rosendal var med derud og Truels Bejer og Anne Tønder, og igjen Iver og Ellen, og Agnes Schmidt. Så du kan tro, at Krigen blev drøftet, de var så vidt at de begyndte og lave Flagstænger.

Iver er en Krikiler, han kritiserede, om det så var Feltbreve­ne, men det skal man jo ikke bryde sig om, de kan jo sagtens sidde hjemme i den bløde Soffa med Kjæresten om Livet og lade I andre Stakler lide og stride, og så er der ingen ting tilpas til dem, men vi kan jo sige som Anders Ribe skrev hjem til Kjæsten den anden dag, at dem der holdt de lange taler om Kri­gen, at det skulde gå sådan og sådan til bagefter, dem vilde han byde ind i Kugleregnen og se, hvordan det gåer til der, så glemte de lidt af al den kritik, det bagefter overlod han til en anden, også til Danmarks Regering, for vi kunde ikke snakke os til det, og så I som har været med og må få Lov og komme hjem igjen, I kunde så tale et Ord med i denne ting. Ja han skriver så fornuftig og så køn, at der er mange som lærer og sige Verden ret Farvel og som lægger sig til Ro i det fremmede Frankrig, for aldrig mere at betræde det kjære hjemland igjen. Der er vigtige ting herinde der tager tankerne fangen, end det de trættes om derhjemme, og dog får de vel ikke noget i det og sige alligevel. Det kan vi rigtig forstå, vi beder kun om dit Liv og så Fred på Jorden, for I kjære mennesker.

Gud sørger så for os igjen, at det ikke bliver strængere end vi kan bære det, Gud give os snart Fred, han forståer det bedst, hvad der er til vor gavn, alle ting tjener dem tilgode som elsker Gud, vi er bedst tilpas og sidde hjemme og lader Tankerne være hos dig, og så når lille Trine kommer herind. Vi har glemt og fortelle dig hvad hun bestilte den anden dag hun var her, hun satte sit eget Billede på mit Sybord ved Siden af dit, for det gør ikke noget om alle ved det, det kan jo ikke dølges. Du vi gåer sammen og hører om hverandres Breve, og dit Billede ståer ude på hendes bord, aa måtte du snart komme hjem og se det.

Onsdag middag, i går skrev Faer, så i dag er jeg på Plads igjen, hvordan har du det, lille Dreng, er du bedre, i for­middag var lille Marie af P. Barsballes her over med et brev fra dig, det var skreven om mandagen, som du skrev til Trine om Søndagen, de havde først fået det i går, og i dag er det otte dage siden Trine fik hendes, så det er Postvæsenet, der er skyld i det, når det tager så lang tid. Der er vist også P i gang til os, håber vi. P. Barsballes havde sendt Æbler af til dig, men de var kommen tilbage, at der måtte ingen pakker gå af til Øst i denne tid, jeg har jo sendt pølse og og lidt andet af, men måske gåer det igjennem.

Vi håber da at du faer dine Penge, idag er det otte dage siden vi sendte 20 M. af, bare du faer dem lille Peter, vi kan se at du har været hårdt med, men Gud ske tak at du er bedre, og måske kommer du ikke mere i Fronten; vi håber det må få Ende inden du bliver rask, i det hele mener alle at I der har havt Thyfus, ikke mere kommer med, men faer en anden bestilling