Jernkorset.dk

 Min lille Trine!

Tak for dit brev igår. Nå du længes efter mig, ja jeg tænker og­så mangen gang om dagen, havde jeg blot haft dig, og nu da jeg havde så god tid havde det været morsomt, hvis du havde været her; men som den lille fugl sang, giv tid, giv tid, så må vi og­så vente. Jeg havde også brev fra Margrete Jensen igår. Hun øn­skede mig til lykke og ønskede alt godt for os; ja skrev hun, jeg har ikke danset på Roser; men jeg er alligevel tilfreds med mine kår, og glad ved min Mand. Skønt du ved hvorledes hun er, så gjorde det mig alligevel ondt. Jeg kom til at tænke på, den gang de lærte hinanden at kende, var det kun lys og glæde; og han har jo vist set meget på pengene, som hun kanske ikke anede. Ja hvad skal man med dem, når man ikke er rigtig enige i andre sager. Aa da kan jeg blive så glad ved min lille kæreste, da jeg kender dig rigtig. I går aften havde jeg Underofficerstjæneste og skal så blive oppe til kl. 12 for at tage Udlovspassene af. Jeg gik ude foran Skolen, og det var så stille, og du kan vist­nok tænke dig hvor mine tanker var. Ja her i Braunsberg var de ihverfald ikke. Ja jeg kan nok tænke mig at du vilde gærne have mig hjem på udlov; men da du ved at der taler mange spørgsmål med, så synes jeg ikke om det. Og nu har vi væntet næsten i to år, så hvis jeg må få lov at komme hjem igen, så går resten og­så nok. Ja dengang syntes vi at to år var så lang; var Krigen nu ikke kommen havde jeg kun haft godt tre måneder til rest. Nå så var du inde hos os, da Jens Barsballe var, ja han er vel også godt tilfreds. Far skrev at du måtte hjem i mørkningen. Når Far skriver er det altid lille Trine i hver eneste brev. Ja du kan også tro at jeg er glad ved, at de er glade ved dig, det kunde jo let have været omvendt; da havde det ikke været let for mig at gå med de tanker. Nu vil jeg fortælle dig noget helt nyt noget. I går aften var jeg med en kammerat ved Toget, og da vilde vi da se hvor meget vi vejede. Jeg har aldrig vejet så meget før, næmlig 170 p så du kan nok forstå at jeg ser bedre ud nu som den gang du var her. Så du må hellere komme op og se til mig igen. Ja lille ven, jeg har det også rigtig godt her, hvorlænge det kan blive ved, ved jeg ikke. Nu ikke mere idag.

Slut­ter med mange Hilsener til dig fra din Peter.

Ja når der først er fred skal jeg nok sørge for udlov, om også jeg bliver her en tid efter freden