Jernkorset.dk

Kære Forældre!     

Tak for pakken i går og brevet. Og i dag får jeg igen en, så det blir snart for meget. Også igår fik jeg også en fra Johan Johan­sen, er det den der har været i fronten?

Ellers har jeg det ved det gamle og har det rigtig godt. Ja hvor er jeg glad ved, at jeg nu har haft så længe godt. Hvor mange er der ikke som kun var her et par dage, så straks ud igen. Og mange som havde meget mere behov at blive her som mig. Og jeg går her endnu, og snart mere civilist end Soldat. Jeg kan gå omtrent når jeg vil, jeg kan igen komme når jeg vil og fejler ingen ting. Fra sidste transport er der kommen 5 mand tilbage, fordi de havde dårlige Tænder og kunde ikke bide brødet. Mine er jo heller ikke af de bedste.

På søndag tager vi os en lille udflugt igen. Underofficeren som jeg er meget sammen med og så den lille Gefr. tager til et Ud­flugtsted som ligger 3 kilom. herfra. Der kunde ellers ingen få udlov på søndag, da de har bumlet i sidste tid; men jeg var hos Feldveblen imorgen, og han sagde straks ja. Blot det nu vilde give godt vejr.

Ja ellers er alt ved det gamle og den ene dag går som den anden. Men vi kommer jo da altid nærmere Freden, skønt den nu igen lig­ger lidt fjernt, siden Italien har lagt i med. For de forlænger blot Krigen, da slå dem kan de ikke. Sagerne står vist sådan, at de blot skal holdes Italienerne, og på østfronten skal der først falde en afgørelse; men Gud ved hvorledes det vil gå. I dag blir der over alt fejret, da denne Fæstning igen er falden, som Russerne tog i Marts. Og de skal nok have taget en forfær­delig del der, ikke blot Soldater, men også Levnedsmidler og Munition.

Ja det er blot et lille brev i en hast skreven, da jeg må på vagt og jeg har også skreven til Trine. Derfor slutter jeg i dag med mange Hilsener fra eders Peter.

´