Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

12. juli 1915, Gånsager

< Forrige Næste >
Gånsager
Fra
Trine Mærsk
Trine Mærsk
Til
Peter Mærsk
Peter Mærsk

Min egen kære Peter!

Så blev det aften igen og så må jeg hellere skrive lidt til dig, havde du været her, kunde vi ha haft det dejligt, men ak. Men den tid kommer vel også igen.

I den her tid er det to år siden du og Uffe var på session. Kan du huske, at du var herude om eftermiddagen, og traf mig ene hjemme. De andre var henne at rive hø  . .  Ja her er der mange minder, og vi har da kun lyse og gode minder sammen, det er så godt. -

Jeg tænkte snart der havde været brev fra dig idag, men jeg blev skuffet, men så tænker jeg det kommer i morgen. Du skrev sidst at jeg ikke måtte være vred fordi du ikke havde skrevet, da der havde været standsning i det. Nej, lille ven, det blir jeg da heller ikke så let, endskønt jeg har jo sagt dig at der ikke skal meget til, før jeg blir det. Nå, dig blir jeg nu ikke vred på da -

Når der ikke kommer brev i nogle dage, blir jeg jo lidt urolig for din skyld, og ked af, at jeg ikke hører fra dig, det er det hele. Men nu mens du har været i Braunsberg har jeg da fået tit brev fra dig - Tak for det, min lille ven.

                                                                                                                                                                                                                    den 13- juli

 Jeg blev ikke færdig iaftes. Iver kom så sent hjem fra engen, han var ude i vesterengen at slå. - så jeg kunde ikke se at skrive da han var færdig. Underofficeren kom også så sent. -

Videre kom jeg ikke i formiddags, det blir nok et brev med forstyrrelser, men du får nu nøjes med det idag, så skal du snart få et bedre.

Gid posten kom med et brev fra dig. 

 Farvel og lev vel.

 Kærlig hilsen fra din Trine.

 

 

Gefreiter Måérsk II Ersatz Batl. 3. Kompagni Braunsberg, Ostpr.

Poststempel:

Roagger 13/7 15

 

Oprettet: 16-03-2011 10:15:45 | Rettet: 05-07-2014 20:14:08