Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Peter Mærsk
Trine Mærsk
Min lille Trine !
Tak for brevet i går. Ja det varer lidt længe før jeg får skreven; men nu er det ikke som i skolen, at man kunde skrive til dig når man vilde. For det første er der ikke så megen tid og for det andet ikke så god lejlighed til det, da jeg bor nu i en mørk Krog. Jeg har det ellers rigtig godt. Jeg har 25 mand i mit Korp. hvoraf de 13 er helt gamle og de andre helt unge fyre. Men det hjælper jo ikke, man må jo kæmme dem under en kam. Men jeg tror nok at de gamle er de bedste. Hver korporal har en pudser, og jeg kunde jo også tage mig en af mit Korp. og foretrak en af de gamle, som henter Middagsmad og pudser mine Støvler. Ja vi kan læste det. Du vil vel ikke være pudser, for så kan du jo melde dig, lønnen er 35 P hver 10.dag. Nå for dig kunde det vel være nok. -
Jeg fik også brev hjemmefra igår, Mor skrev at nu havde de først fået mit Thelegram, det er dog et bumlerie. Men det er jo snart godt at I ihverfald ikke fik den første. Ja det var nu en sær lykke at have, og vi kan jo sige tak for det. Ja kunde man nu blive her til Freden kom. Men nu, kommer den tid at man skal ud igen, så går vi ud og han som har ført os her-indtil han fører os også nok herefter.
Du skrev om jeg kunde huske den dag vi kom fra Session og du var ene hjemme. Ja lille ven det husker jeg ganske tydelig, da tænkte vi ikke på hvad det egentlig var man skulde ind til. Havde man vidst det, var det vist falden lidt sværere. Ja nu slutter jeg idag, og undskyld hvis jeg oft skyder over engang nu efter at jeg er kommen til tredie, du ved jo at jeg har det godt her i Braunsberg.
Mange Hilsener fra din egen Peter.