Jernkorset.dk

 Min kære lille Trine.

Ja jeg kan ikke sige tak for dit brev da jeg ingen har fået de sidste dage; men det gør heller ikke noget, da jeg ved du har så travlt, og du må først passe dit arbejde, så kommer det at skrive til kæresten.

Nå jeg har det ellers rigtig godt, kan du huske forrige år, ja da havde jeg lige skreven vor hemmelighed hjem, og rigtig hvorledes sagerne stod. Jeg skjulte det så længe som muligt, da jeg selv ikke troede, at det gav Krig. Ja når man tænker på I Mobil. Ja havde de sagt mig at jeg skulde gå det igennem som jeg har gået igennem, så havde jeg sagt, så vil jeg hel­lere dø på stedet. Men en har ført mig godt igennem alt til nu, og han fører os også nok videre. Jeg har ikke fortalt, da jeg sidst var på vagt, da kom der to Damer derud og vilde gærne se Skyttegravene.

 Og nu kom den ene hen og spurgte mig om noget. Og gav sig i snak med mig. Og fortalte at hendes kære­ste var falden her på Østfronten. Havde fået et Hovedskud. Han vilde se op et Øjeblik og havde så fået en.

Ja hvor gjor­de det mig ondt at se sådan en lille pige stå der og græde over hendes kæreste som nu lå derude på Slagmarken, og hun kunde aldrig få ham at se mere. Og jeg syntes at jeg kunde se dig komme gående grædende ind til Åbling den aften, da dine breve var kommen tilbage. Ja kunde jeg da bare have hjulpen dig. Men lille ven, jeg kunde ikke hjælpe mig selv. Ja nu må jeg hellere slutte da det blir så mørkt at jeg slet ikke kan se mere. Til dig kommer det jo ikke så nøje, du kan jo læse mine Tegn. Det er en kedelig Søndagsvejr; men jeg blir dog hjemme i dag om også det var godt vejr.

Ja nu mange Hilsener fra din egen Peter.