Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Peter Mærsk
Mor og far
Kære lille Mor!
Hjærtelig tillykke på din fødselsdag, og mange kærlige Tanker sender jeg dig den dag, og vil, hvis jeg må få lov til det, næste år fejre den sammen med Eder. Ja Gud give at vi alle må være lige så sunde og raske næste år på din fødselsdag som i år.
Jeg har det ellers rigtig godt og ved godt Homør- Den 8. Sept. går det igen til Arys; og jeg skulde også med, men nu kommer jeg det nok ikke. Jeg har idag fået en kommando. Der er kommen en gammel General hertil og som blir her foreløbig, og han søgte en Ordonans, og der blev jeg den lykkelige. Han har 8 Officerer med sig som hører til hans Stab, og som hver Middag spiser i Schwarzen Adler, hvor I logerede, og dem må jeg betjene. Om form. har jeg tjæneste, kl. 1 spiser de, og nu er jeg lige kommen hjem (kl. 3). Det gav Oksesteg og Blomkål; men blot ikke for en. - Ja det forlanger jeg jo heller ikke. Han er ellers en meget flink mand. Han spurgte mig ud fra fronten, og hvorfra jeg var.
Ja ellers er alt ved det gamle. Slutter nu med mange Hilsener til Jer alle som fejrer lille Mors Fødselsdag.
Eders Peter.
I dag er Schwartz rejst til Lyk og blir der på et Lazaret
og er bleven Underofficer. Jeg var med ham ved Toget i Middag.