Jernkorset.dk

Kære Trine !

Tak for brevet i forgårs; jeg kom hjem om aftenen, jeg havde været med Skopnik lidt, og da jeg kom hjem lå dit brev på mit bord. Jeg lå så i Sengen og læste det ved hjælp af min Lomme­lampe. Nej rejs du bare af til Vallekilde; vi skal nok klare os uden pakke og breve de par dage, jeg vilde gærne have at du tog derover, og repræsenterede os, da der jo mangler man­gen, som ellers havde kommet der, og som nu aldrig kommer der mere. Så rejs du bare. Nej det passer ikke, når du skriver, at du synes ikke det passer sig, at du rejser derover og jeg går her og keder mig. Det gør jeg ikke, jeg er så glad for at jeg har det så godt, og er glad for hver dag jeg må få lov at bli­ve i Braunsberg. Tænk dig der er gået så mange ud, som aldrig kom mere, og mange som igen var ude, sårede, og kom igen; men jeg er her endnu. Og hvad fritiden angår, ja derom vil vi slet ikke tale, om jeg også skulde arbejde til jeg faldt om, så vilde jeg endda ikke sige noget; men det er jo nu ikke så slemt Ja og især i denne tid hvor jeg spiller Ordonans, da har jeg det særlig godt, jeg går i Kasino Middag kl. 12 og blir der til 3 og så har jeg blot mit Korporalskab til tjæneste i Ge­værrengøring, og så må jeg aften 7½! til Parole, og så er dagen forbi. Om aftenen sidder vi to oft (Skopnik) hos Møller der i Kafeen og tager os et Kop kaffe, og fortæller os om alt mu­ligt, mest fra den tid da vi var hjemme. Så går vi, Skopnik skal altid med et stykke på vej, da jeg har længst. Hør skik mig et fad Rødegrød her op, jeg har endnu ingen fået. Ja jeg fik rigtig appetit på det, da du skrev det.

Nu ikke mere i dag, slutter med mange Hilsener

fra din Peter.