Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

19. januar 1916, Dünaburg (Daugavpils, Latvia)

< Forrige Næste >
Dünaburg (Daugavpils, Latvia)
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Mor og far
Mor og far

Kære Forældre!

Tak for pakkerne i dag og i går. Ålen smager udmærket. Jeg er ellers sund og rask og har det rigtig godt. Vi har i de sidste dage haft en forfærdelig Snestorm, vor Jordhytte var ikke det mindste at se. Hullet, hvoraf vi går ind, var slet ikke at se. Nu i dag har vi igen streng Frost en 20 - 23 Gr°, og det var et prægtig Syn i morgen, da vi stod op, da hang Træerne så fulde af Sne, det var et Syn, som jeg aldrig har set før. Jeg skulde til I Batl.Stab og jeg gik helt langsom og tænkte på, at nu var det så fredelig og så kønt, og i grunden var der så en Myrderie, hvor daglig mange Mennesker må lade Livet. Men man må jo tage det som det kommer, men oft når man kommer til at tænke på, at her går man og tænker på blot tiden vil gå, til at arbejde har man ingen rigtig lyst i den tilstand, og når man så tænker fremad, hvorlænge skal man endnu slide her omkring. Men netop som man går med sådan en Tanke, da kommer der en bekendt, eller Postvognen kommer med en vognfuld hvide Postsække, ja da er alt forglemt igen, og sådan går dagene.

I går aften kom der amtlig Melding, at Montenegro vilde have Fred. Og i dag går der stærke Rygter om, at det kan ende med Freden, og skal det gå videre, skal der nok en Troppemasse til Frankrig, og den større Offensive skal så begyndes. Ja hvem ved hvorledes det vil gå; men jeg har en hel god tro til det nu. Nu er Tyrkerne og Bulgarerne fri dernede ved Gallipoli og Dardanellerne, og når de truer Frankrig, er det ikke godt at vide, hvad de vælger. Ja for os alle her kan det gå, som det vil, blot vi får fred, så vi må komme hjem, så er vi tilfreds, og så råder Gud nok for, hvad der er det bedste for os.

Jeg skal hilse mangen gang fra Konov og sige Tak for alle de gode Pakker, han vilde selv skrive, men han er i færd med at gøre alle de Blikdoser rent, hvori der er kommen Honning og kød, og dem sender jeg med en engang ved Lejlighed, som tager på udlov, og så bliver de sendt hjem.

I husker vel at sende et Batteri med engang imellem, da det er lige så nødvendig som Brød, når man oft om Natten må igennem de mørke og store Skove, kan man ikke se en Hånd foran sig, og når man så ingen Lys har, ligger man oft på Maven, og det er ikke så godt, når man har spist alt for meget. Slutter med mange Hilsener fra Peter.

 

Nu får vi ingen Post i to dage, da Banen ligger fast i Sne østlig Kovno.

                                                                                                

Oprettet: 21-03-2011 21:41:30 | Rettet: 05-07-2014 20:15:23