Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

24. januar 1916, Dünaburg (Daugavpils, Latvia)

< Forrige Næste >
Dünaburg (Daugavpils, Latvia)
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Mor og far
Mor og far

Kære Forældre !

Tak for Brevet i dag. Jeg har det rigtig godt, er sund og rask, og håber snart på Fred, vi har aldrig haft så god en tro som nu, om også det vil vare lidt længe. Men der er så meget hem­meligt igang.

Sidste år ved denne tid var jeg ikke så vel som i år, da var det ved den tid, at jeg begyndte min lange Rejse til Tyskland, den 29. Jan kom jeg bort. En San. Feldvebel som jeg talte for­leden, kunde slet ikke forstå, at jeg var kommen igennem, det var også et under. Nej så vil jeg dog hellere gøre et halvt års Krig mere med end sådan en tur, skønt det dur heller ikke. I går aften er Madsen fra Tønder taget på udlov. For 8 dage fik han et Thelegram, at hans Far var meget syg, og at han var blevet opereret, men han fik ingen udlov, da det er en rigtig - hans Hauptm., og Kassemesteren var endda gået derhen for ham, men det hjalp ikke. I går morgen blev han såret Hauptm. og straks benyttede han lejligheden ved den ny, og fik også lov; men da han stod og vilde bort kom der Thelegram at han var død. Men jeg har blot skrevet hans udlovspas ud; men fik ikke talt med ham inden han tog bort. Trine skrev, at hun havde været i Hejsel, og Peter J. var glad ved at han var fri. Det vil jeg gærne tro, men det er ellers ikke let at sige, at de er fri, vi har forskellige her der har været et halvt år fri, og er nu bleven indkaldt igen. Hun spurgte også, om jeg ikke havde forglemt at være Bonde. Nej det har jeg ikke, jeg tror jeg har let ved at leve mig ind i alting, jeg er tilfreds med alt, blot jeg må få lov at komme hjem igen. Og ofte tænker jeg også på, hvor kunde det have været herligt, at kunne komme til at pløje engang eller køre, men med ordentlige Heste, ikke sådanne Krikker, som vi har her. Nu ikke mere i aften, slutter med mange Hilsner fra Peter.

Igår kom først Æblerne, men vi koger dem ikke med, vi har spiste dem sådan.

Og når Buddingen kommer, bliver den spist uden Æbler, det er dog det samme.

 

Note

"min lange Rejse til Tyskland, den 29. Jan. kom jeg bort .." se breve efter 25. januar 1915. Det første brev fra hospita­let i Halle, Tyskland, er skrevet 10. marts 1915. EM
Oprettet: 21-03-2011 21:45:33 | Rettet: 05-07-2014 20:15:24