Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Peter Mærsk
Trine Mærsk
Min egen Pige!
Takker dig for dine to Breve idag. Jeg har det rigtig godt, er blot bleven ordentlig gennemblødt idag, da jeg hæntede dine to Breve, nå ja jeg var jo også efter mere. Nu giver du mig en hel del spørgsmål som jeg skal svare på. Først angående Jernkorset, om jeg bærer det eller blot Båndet. Ja jeg har blot Båndet, man skal jo ellers bære Korset; men nu det kommer sig ikke så nøje. Skulde jeg komme hjem en lille tur, så kan du jo selv se, hvad du synes bedst om. - Ja tag det nu ikke alt for Bogstaveligt; men jeg mener jo blot, "når" og du ved dog, at når jeg får noget i Hovedet, så blir det også for det meste fuldført. - Her er man jo nu afhængig af så mange. Så mente du, jeg skulde lære Konov at tale dansk, da vi havde dog tid til det, ja men det er ikke som hjemme, hvor to går sammen, jeg kan sige, den meste tid er der mere end to herinde i Stuen, her vil de alle gærne ind til os, og vi tåler det jo også; men er det så, at vi ikke er i ret godt Homør eller en af os vil skrive til Kæresten, så kan du tro flyver de ud; men så siger de heller ikke noget. Det var jo nu også noget galt, hvis vi ikke selv var Herrer i vor egen Stue; men det kan du godt være rolig ved vi er. -Signe mente det var dog en grulig bøvl, hvis man skulde skrive så oft til Kæresten. Ja jeg skal nok svare hende igen. - Man skulde da også synes at det var temmelig meget. Den gang vor Brevkorrespondance begyndte (Uffes Lomme som Brevkasse) da var jeg glad når jeg fik et i hver Uge, ja og nu ? - Ja lille du, jeg kan godt forstå dig, at du kan komme til at tænke på forsvundne dage, når I er så mange Unge sammen, og jeg tror også nok, at Uffe og jeg spillede for det meste Hovedrollen.
Vi var nu ellers slet ikke så slemme. Du synes da også helt godt om de Kort, jeg har sendt dig, jeg har hele min Væg fuld, jeg kan ikke blive træt af at se på dem. Det vil jeg tro, du vilde gærne stå ved Stranden. Jeg vilde også gærne stå hos dig. - Jeg er bleven lidt forkølet igår aften. Da var her Musik. Klaver, Violin, Cello, Fløjte og Bas. Jeg stod i hele to Timer ude foran Vinduet, og jeg kunde ikke gå bort. Det var så herligt. Det mindede om forsvundne tider. Og når der så kom Valsetakt, så var det som førte jeg dig i min Arm, så let, og så blev der hvisket - ikke ? Ja vi har fortalt hverandre en hel del under Dansen. Du jeg kan nok danse endnu.
Igår aften prøvede vi det igen, jeg var Dame, og links om, å du må ikke tro jeg forglemmer det, om vi også har prøvet meget i de 3 Aar. Du har vel heller ikke glemt det ?
I dag er alle Polakker som har arbejdet her bag fronten bleven trukket ud, og de bliver nu alle "entlassen", og så blir de indkaldt som Polske Soldater, de søger overalt Polske Underoffz. her ved Regt. som kan uddanne de ny Soldater, det er også en måde at føre Krig på. Først at kæmpe på den ene side, og så på den anden side; men nu Krig kan man jo heller ikke kalde det mere, det hele. -
Du det er godt at jeg ikke er hjemme og at jeg skal til Ravnholt iaften i sådan et vejr, et øsende Regnvejr, og en Storm, nå jeg tror da heller ikke, jeg var kommen så. - Uffe sagde ellers, når det var dårligt vejr eller lignende, nu I to Trine og dig kan jo nu hverken Ild eller Vand holde tilbage. - Vi skulde da også benytte lejligheden. - Nu må jeg nok hellere holde op iaften, og så går jeg til Sengs. Konov sover allerede, og Jægeren (Kavaleristen) går altid op til hans folk om aftenen, de ligger en 10 minutter herfra.
Ja nu God rolig Nat lille kære Trine. Slutter så med mange kærlige Hilsener og Kys
fra din egen Peter.
Skal Hilse fra Konov, at han skal nok se til om han kan få et par Æbler til dig. -