Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

22. december 1916, Bruchsal

< Forrige Næste >
Bruchsal
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Mor og far
Mor og far

Kære Forældre!

Nu er jeg nået et stykke videre, og nu lider det dog mod enden. Jeg håber, at jeg er der imorgen tidlig. Igår Eftermiddag gik vi først løs på Frankfurt, da alle Toge nu har så meget forsin­kelse, men deri må man sig også føje. Vi kom hertil i Nat Kl. 1 og så har vi sovet i Røde Kors, det er en stor Sal, der kan ligge en 300 Mand på Sække, dække har vi jo selv med. Og vi sov også straks ind. Da jeg så vågnede, så jeg til min store For­bavselse, at de havde stjålet min Hat og min Lommekniv, som jeg havde under mit Hovedpude (Mantelen), og det er skreden ud, og så har en ikke kunnet stå imod. Men han havde ikke forglemt at lægge en gammel Feldmøts derhen istedet for. Så nu må jeg løbe rundt i sådan en, så længe jeg kommer til Regt. igen. Ja man kan ikke andet end ærgre sig over sådan noget. I Staden kan vi heller ikke gå her, vi kan ikke komme gennem spærren; nu, vi har jo heller ingen Penge, så det hjælper ikke noget. Vi har endnu et halvt Brød, så vi behøver ikke at sulte. Og når vi først når Regt. så er vi jo hjulpne, vi håber da at der er kom­men Post an, ellers ser det ikke godt ud med vor Jul. I kan hilse P.H. Bejer, at jeg i nat kommer igennem Keflen nede ved Strassburg. Så vidt jeg husker var han dog der. Ja det er så alt hvad jeg har oplevet i de sidste 24 Timer, og jeg skal jo nok skrive, så snart jeg kommer an dernede. Nu går vor Post vel ikke så længe som til Rusland, da det jo er Tyskrigs-post .

Ja inden Brevet når Eder, har I vel fået min Julegave (mit Billede). Jeg ved ikke om det er godt, da jeg ikke har set det. En ven Rentsch, jeg har, sendte hans Billede hjem for nogen tid siden. Og han har taget en Plade, og den har hans Far forstør­ret. Morbror Peter har jeg bedt om 50 M. jeg ved ikke, om jeg skal betale ham dem igen. Men det var nu ikke nok. De kom mig på 68,50 M med forpakning og alt. Se det er grunden til, at jeg ingen penge har; men det vilde jeg ikke skrive før. Så du sender mig vel nogle lille Far.

Ja nu ikke mere idag, slutter med mange kærlige Hilsener

fra Eders Peter.

Hils alle derhjemme.

Oprettet: 27-03-2011 21:42:15 | Rettet: 05-07-2014 20:17:19