Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

13. februar 1916, Dünaburg (Daugavpils, Latvia)

< Forrige Næste >
Dünaburg (Daugavpils, Latvia)
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Mor og far
Mor og far

Kære Forældre!

Tak for brevet i dag. I får blot en lille Hilsen i aften, da jeg nu lige har en halv time tilovers. Jeg sidder og vænter på en Oberst som jeg skal forelægge Underskrifter. Og jeg kender helt nøje hans Fodslag.

I skrev om at der heller ingen karle var at få fra Danmark, da de vilde have så stor en Løn, jeg kan ikke lide det, jeg kan blive så ærgerlig over at høre det. De bedste mænd og kræfter af os står i fronten, og gør deres pligt. - og de høster, hvad vi taber. Og kommer man derover, taler de om, at S. står som de tro og sikre forposter mod syd. Men man skal jo tage det som det kommer.

Far skrev også at I måtte tærske for Oles og N. Beck, jeg havde rigtig lyst til at sanse med maskinerne og rigtig arbejde, nu så tror de vi dur ikke til noget, når man skulde få lov til at komme hjem igen. Ja selvfølgelig en der lige kommer af Skytte­graven og hjem, har ikke kraft til det en tid, men det kommer alt igen, tror jeg nok. Jeg har vundet meget nu i denne tid vi er her, det er dog en bevis på, at det ikke er så slemt, når man selv passer lidt på sundheden. Mange er selvfølgelig af den slags, der ikke vasker sig i 8 dage, der spiser af en og den samme Pot uden at den bliver rengjort, så skal man jo blive syg.

Nu hurtig en Hilsen fra Peter.

 

Oprettet: 22-03-2011 17:17:11 | Rettet: 05-07-2014 20:15:34