Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Peter Mærsk
Mor og far
P.M.
Kære Forældre!
Tak for pakken i dag med Honning.
Jeg har det rigtig godt, og jeg vilde ellers ikke skrive i aften, men jeg ved jo hvorledes Mor hun ser i Bladene, og det er jo lidt kritisk her i disse dage. Russerne har greben an både til højre og venstre for os; men vi har jo nu en udmærket Stilling, og vi ligger i ro, men kan nok høre Kanonernes torden. I dag havde jeg kort fra Konov, han var på vej til Berlin. Ja det var alligevel på tide, at vi kom på udlov, fra i dag af er udloven beskrænket til 1 %, og det er jo snart ingen ting. Jeg har lige været oppe i Officerskøkkenet og fået et stykke -- det smagte snart som hjemme. Underofficeren bød mig ind, han mente, at han hellere måtte vænne mig ganske langsom af med Udlovsmaden.
Ja ellers alt rigtig godt. Mange kærlige Hilsener fra eders Peter