Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

10. april 1916, Dünaburg (Daugavpils, Latvia)

< Forrige Næste >
Dünaburg (Daugavpils, Latvia)
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Mor og far
Mor og far

Kære Forældre!                                                                       PM

Tak for Eders brev igår, og for pakken. Jeg har det rigtig godt er sund og rask, og vi har så travlt i disse dage med at bygge et nyt Hus. Vi har nu gravet i to dage, og skal nu til at bygge. Vi har jo så mange Vogne til rådighed, og en af dem har vi holdt tilbage i de sidste dage for at køre de tykke stammer hjem, så nu kan det gå løs med byggeriet. Det er jo ellers strengt nok for Konov, han er lige kommen fra udlov og nu arbejde fra morgen til aften; men det er jo for os selv. Og vi er taknæmlige for at vi har fået lov til at sidde her.

I går aften var jeg oppe for at se om jeg kunde finde N. Skau, men det kunde jeg ikke, de har flyttet Kvarter, og her i de Skove er det ikke let at finde sig tilrette. Så da jeg gik hjem, kom jeg i tanker om, at der var også en bekendt ved III Batl.Stab. Han er fra Als, så gik jeg derhen, og kom først hjem kl. 11, vi havde så meget at tale om, han har gjort hele Krigen med, og han var på udlov i December, nu tager han igen på udlov. Han er Hestetjæner ved Adjudanten ved III Batl.

Mor skrev at hun havde ikke meget tid i disse dage, da hun skulde ind til Maren, så jeg måtte nøjes med lidt mindre. Det gør heller ikke noget, men nu har jeg i to dage intet brev fået, jeg skrev ellers jeg havde fået et igår, men det var i forgårs. Så kommer man først til at tænke på, hvor mangen er der ikke der aldrig, eller ihverfald i en lang mellemrum, hører fra deres Hjem. Ja man ved snart ikke af det at sige, hvor godt man har det; men jeg tror nok at de fleste af os herude har lært at kende, hvad et godt Hjem er. Henningsen og jeg vi talte om det i efterm. Ja I kender ham jo ikke; men jeg ser ham som Niels Kjær Gånsager, i hans Alder er han vel, og hans udseende. Han sagde, havde jeg ikke haft mit Hjem nu i Krigen, så troede, havde han været borte; men han syntes altid, at det var som hans Mor stod der hjemme, og sagde, går du bort har jeg ikke længe tilbage. Og da han havde sagt det, var det som om det blev til klarhed for mig, at det samme gjaldt mig. Ja kære Far og Mor tak for alt godt imod mig.

Mange kærlige Hilsener fra eders Peter.

Oprettet: 22-03-2011 22:58:29 | Rettet: 05-07-2014 20:15:50