Jernkorset.dk

Kære Forældre!

Tak for Brevet idag, og for pakken med Keks. Jeg har det rigtig godt, er sund og rask, og ved godt mod. Jeg er lige kommen med Posten, og har nu fri idag. Mit arbejde består nu hovedsageligt i Posten, da jeg jo ikke er meget her, har Konov hele Depotet, men han kan jo ikke godt komme ind i det endnu, så jeg vedbliver at være hans Rådgiver. -

Jeg står op kl. 5½ og kl. 7 holder en vogn for Døren, hvorpå jeg bringer Afgåendepost til Tyskland, og kører med den vogn til Feldpoststation. Når det er kønt vejr er det en køn køretur, men oft og ikke; men det hører jo alt sammen. Så er jeg hjemme igen kl. 10, så går jeg oft og ser om det funkgerer i Depotet, og tænder Piben, og så driver jeg om til kl. 1, igen en Vogn med 4 Heste, så går det igen løs, da er det efter Posten, som kommer. Da tager det også længere tid, da man da skal afgive Værdibreve, tage imod igen og overalt skrive under. Så går det hjemad igen, og jeg overgiver mine sager til de bestemte Personer, andre sor­terer Posten, og jeg drikker nu kaffe, og så er kl. bleven 7, og den dag er forbi, og imorgen om igen. Nu skal jeg nok sætte ud i 4 dage, da jeg skal bringe de leere Øltønder til A.O.K. igen; men så er det da vel også forbi med det køreri derhen, ihverfald sålænge den gamle er borte. Og Posten overtager en Feldvebel i de 4 dage, ja de vilde helst dele mig i to tre dele; men det går nu ikke, vi forstår at tage det med ro.

I skrev at Onkel Jørgen var hjemme, og at han endnu har de samme ord på Tunge, ja så har han også heller aldrig været i Skytte­graven og set hvad det er der går for sig, for så kan han ikke sige sådan noget. Men jeg kender de Herrer, desto længere de er bag fronten, jo større ord risikerer de.

I har oft spurgt om Konov havde forældre og hvorledes han havde det hjemme. Ja Forældre har han, og efter hvad jeg kan høre en sær god Mor; men hun er død forrige Vinter.De har haft en lille Landejendom ved Hamborg, og det gik dem meget godt. Da begyndte hans Far at blive vidtløftig med Handel og Pengespekulationer, men de levede ellers meget godt sammen hjemme.

 Da har han været så vidt som Onkel Jørn, da forsvandt han, og det viste sig, at de nu var arme folk, Konov var 17 år, og han har kun en Søster mere. Og hans mor tog det så nær, at hun blev så syg og svage­lig.

Det viste sig nu, at det var en mand i en anden by, som havde drevet ham bort, og Konov fik det at vide, sagde til sin Mor, ham skal jeg nok vise noget andet, og han har købt sig en Revolver, hvormed han vilde hævne sig; men til god lykke har hans Mor bemærket det, en aften da han gik bort med Revolveren, har hun kaldt på ham, grebet ham i Lommen og fandt Revolveren, spurgte hvad han vilde, ja han vilde skyde den og den og den anden hans Far, så snart han fik ham at se. Nej har hun sagt, en anden som bedre kender Loven og straffen skal nok straffe dem, og det slog ham, og han har sagt, Ja Mor, det er også rigtig, og mit arbejde er at samle mit Hjem sammen igen, som Far har øde­lagt, og så begyndte han at arbejde, og han har arbejdet hårdt, og han har også bragt det vidt i de par år, inden han blev Sol­dat, hans Søster er nu hjemme og arbejder videre. Hvor hans Far er bleven har de aldrig fået at vide. Konov er meget stil; men kan ikke godt være i ro, altid må han lave noget. Og vi lever meget godt sammen, vi har altid en me­ning om sagerne, og er glade ved, at vi har så god en plads. Ja nu ikke mere i aften, de andre sover alle, og jeg må også gå til ro.

I dag har jeg fået de sidste Cigarer fra Braunsberg. Nej penge skal I ikke sende mig, så vil jeg hellere have, at I sender en 5 Mark til Braunsberg, og at han sender os Cigarer, der er mangen her, der får af disse billige Cigarer her.

Nu mange Hilsener og God nat   Peter.

Vil I ikke sende en pakke med Skrivepapier.