Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Jens Cl. Barsballe (Marens nevø)
Maren Mærsk (Peters mor)
Kære Morbroder og Tante!
Så mange Tak for brevet sidst, nu fik jeg dog at vide, hvordan I omtrent har det derhjemme. Håbentlig kommer Maren over det denne gang, jeg kan nok forstå, det er ej let med de mange små, godt at Sine har taget Olga, der er jo nok enda til at gøre Spetakkel, men det skal børn jo nu engang, der er jo intet at gøre ved, jeg kan også nok huske jeg fik Skænd, når jeg kom ind til Eder på Gården med klodser på og vilde dreje rundt på hælen, for det lavede jo huller i gulvet, som jeg naturligvis ingen tanker havde ved. Ja, det var de gode gamle Dage, som du skriver, Tante, jeg kan også godt huske, at Farbroder (Jes) vilde gerne blæse i Skrå.... Bestemor kan jeg kun" huske foran sin Spinderok, den Dag da vi skar Hakkelse Andreas (af Frederik Lunds) og mig, da Fingeren fik lidt, og så den Formiddag, da Bestemor døde, kan jeg også huske.
Ja, det er for mig min Barndom, for Jer Eders Ungdom, sådan glider Tiden bort, og vi går med. Og hvis det blir mig forundt at komme hjem efter dette her, ja så er jeg vel snart 40 År. Her blir man hærdet på alle sider, det bløde fra Barndommen af svinder fuldkommen bort, for Barnet er ømfindlig for hvert et hårdt ord og stød, det modtager udefra, og kan ikke glemme det, nu preller alting af, som var det mod et jern Panser; men Jens Busks ord tænker jeg tit på: Min Søn, når du vil i Verden frem, så buk, og atter buk, ja ti og buk. Ja I_ kan vel nok forstå, at det er mig mangen gang en hård tørn at føje sig i alt, når man vil have det godt, også det må man lære og taale; men derfor er man jo ikke ringere, det er bare det, man skal lære. Når vi ser tilbage, så er Livet kun et Pust i Sivet, men lad os nu derfor ikke opgive Håbet. - Alt hvad der er evig ungt rejser sig dog frodig.
Det unge frie Mod, det må vi ej lade falde, så er vor Sag tabt. Der må jo komme en Frihedens Dag, om vi oplever den,ved vi ej, og der kommer en Ungdom (ja er efter os), som aldrig skal glemme, at vi har haft så tung en Lod. Håbentlig får de det lettere, men så er jo alting ej forgæves.
Nu venter jeg efter at høre, hvad Doktor Johansen har sagt ? I morgen tidlig rejser jeg med min Leutnant til Brigaden i 3 Uger mindst, og bagefter får jeg nok Udlov, så Lykken tilsmiler mig jo over Forventning, jeg har meget at takke for, hos ham, der styrer alt.
Håbentlig har P. Mærsk og Ole Jessen det nogenlunde. De beste hilsener og tak sendes Eder fra
Jens Cl. Barsballe.
på Gensyn