Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Peter Mærsk
Mor og far
PM
Kære Forældre!
Tak for brevet igår, og for pakkerne idag. Jeg har det rigtig godt er sund og rask.
Nu har vi også forårsvejr her, og Sneen er borte, så nu er det rigtig forår her også, og vi er rigtig glade derved. Jeg havde et Brev fra Niels Skau idag, jeg har ikke talt ham endnu, da han ikke er ved Batteriet. Og det er udmuligt for mig at få tid, da vi har en mængde at bestille i denne tid; men det er jo nu også blot sålænge Konov kommer. Ja nu er hans udlov også snart forbi. Jeg fik et Kort idag, at han vilde rejse fra Hamborg iaften med samme Tog som jeg tog med. Og når han så kommer her begynder vi at bygge en ny Villa. Vi har fået tilgang i sidste tid, og vi er jo nu 5 mand, som har levet sammen som en familie hele Vinteren, og haft så mange dejlige timer sammen, vi har nu besluttet at bygge et andet. Så har vi alting for os selv, (som vi vel også helst vil have). Det er nu heller ikke let for andre at komme ind imellem sådanne 5 gamle Soldater. I dag rejste Majoren af til Kovno til Hindenborgs Jubileum sanmen med 8 Officerer og 16 mand. Så nu har vi det selv i et par dage.
Nu ikke mere i aften, da det er sent og jeg er søvnig, Mange kærlige Hilsener fra eders Peter.
Vil I ikke sende lidt pudstøj for mine Støvler, ikke Fett.