Jernkorset.dk

Kære Forældre!     

Tak for Eders Breve og pakker i de sidste to dage. I må und­skylde at jeg har skudt over en dag, jeg var næmlig ikke hjem­me. Jeg måtte en tur til "Jelovka". I kan vistnok huske det navn. Og så måtte jeg blive der om natten, og nu traf det sig så udheldig, at det var så kold, og jeg havde ingen Levneds­midler fået med, da jeg tænkte at komme hjem samme dag igen. Og jeg kunde intet Kvarter finde, så jeg måtte nøjes med en åben Hestestald, og det var en Hundekuld der. Kl. 3 måtte jeg op, da kunde jeg ikke holde det ud.

Og da jeg var på Hjemvejen, jeg havde næmlig Thelephoneret efter 8 Vogne, og tog med Småbanen derhen. Da kom der en Vogn kørende, jeg sad på Vognen og slumrede lidt. Da hørte jeg en råbe "God dav Peter Marsk", og det var min gamle Ven Petersen fra Luvrup. Han kom og kørte efter Hø. Nu fik jeg min hele Karevane stoppet, og så holdt vi en halv time og holdt snak. Vi har ikke set hinanden siden på tilbageturen fra Varschau. Ja det var et sær træf. Han ligger et stykke til venstre for os; men han vilde se om han ikke kunde komme over at besøge mig. Ja ellers er alt ved det gamle, vi har det rigtig godt, og Rus­serne er kommen til ro igen. Og nu er vi dog også bleven fær­dig med at bygge Lysthuse.

Nu skal vi vaske, og have en Hegn om vor egen lille Villa inden den bliver pfotograferet. Og så lever vi en god dag, så håber vi at det blir fred. Ja det er sandt, jeg har skreven til Lau­rids Lund om en Fodbold. I tænker nok, nå der kan man se hvor meget de tænker på Krig. Ja jeg tror også at I tænker mere på det som os.

Nu ikke mere iaften da jeg har ikke udsovet endnu. Mange kærlige Hilsener eders Peter.

Vil I sende mig sådan en Blok Skrivepapier igen, da det er knap her, og der skriver så mange til mig, og jeg må skrive igen.