Jernkorset.dk

Min kære Trine!

Tak for dit Brev igår, og et fra i dag. Jeg har det rigtig godt, var igår henne at besøge Søren Møller, det var en hel morsom tur. Blot turen derhen er så besværlig. Det er jo ikke så langt, men Togene går så langsom, op; jeg tog derfra igår Aftes kl. 11 og nåede først hertil i morgen kl. 6, og nu har jeg slet ikke sovet hele dagen, nu vilde jeg; men jeg har så mange jeg skal have skrevet til, men nu det skal nok blive gjort; men først et til min Pige, det kan jo nu ikke være andet. Og jeg får også nok min søvn alligevel. Så mener du at jeg skal passe på, at du ikke tager mig på ordet, angående min og din Bryllupsrejse. Ja hvor galt kunde det vel gå, jeg synes det kunde være her­lig en tur herned gennem i Fredstid. Du mener jeg ser på den tid, som der er dertil, som en lille Evighed. Nej det vil jeg ikke just sige, men som ordene Krig og Fred er to, er tiderne også, "Hvad" og "hvordan" det vil se ud efter Krigen kan ingen sige, og hvorlænge der er til den tid kommer, kan vi heller ikke se, så det er bedst at man ser på de to tider som to forskellige ting. Og har vi først Fred skal det andet nok ordne sig - tror du ikke. Du mener jeg skal bære halve Skylden, godt, det er jeg rede til. - Det glæder mig at det passer dig med mit forslag angående en plads til dig, nej det synes jeg heller ikke at det skal være nu; men vi to vil jo nok lave, og må vel også nok, små Luftkasteller, og alle ramler de sikkert ikke sammen. Det er da godt du er glad ved Billedet, synes du da at jeg ser så bøs ud i afstand. Ja det tror jeg også at jeg kan bedre tåle et Kys som Billedet. Så vil jeg også foreslå, at du vænter med det, til jeg kommer hjem. Hvornår, ja det skrev jeg jo om igår.

Ja jeg må le ad dig igen du søde lille Pige, nu har du gået og fået udspekuleret, at dit svage punkt var, at du ikke godt kunde holde dit i orden; men det måtte vel komme, mener du, din Mor var jo dog dygtig - ja, ja, de små Piger. - ikke mere om det, du forstår mig nok, ikke ? - -

Så du synes da også somme tider, at det er egentlig en sær Kæreste du har. Ja det vil jeg nok tro. Du mener at det er godt, du kender mig så længe og så godt, ellers kunde det let gå galt. Ja, men se jeg ved dog hvor vidt jeg er, ikke. Jeg ved dog, at du kender mig rigtig grundig, fra alle syv sider. Nej du jeg er nu heller ikke bange derfor, jeg kender min lille Trine, jeg ved at hun ingen anden vil have end hendes Peter - og jeg min Trine. Så den ting er en let sag. Du jeg kom til at tænke på i nat da jeg sad i Toget, og havde læst dit Brev, jeg vilde gærne se dig, når du sidder der i Dagligstuen og skriver til din Peter, når alle de andre er til ro, her kan man ikke sådan få en forestilling om det, da alt er så udrolig hos os. Jeg vilde gærne komme ind ad  Døren med et, liste mig hen og tage dig om Halsen, så vilde du vist smide Pennen langt bort, ikke ?

Ja nu tror jeg ikke jeg vil mere i Aften, da jeg er søvnig; men det var nu meningen, at jeg vilde have skrevet til H. Nissen, Uffe og flere; men nu først kommer min Trine, og så kommer først de andre, ikke. Det mener jeg kan og må man sige.

Ja nu God nat min kære lille Trine sov sødt og drøm sødt om

din egen Peter.