Jernkorset.dk

Kære Forældre!

Tak for Eders kære Brev og Pakker igår, og for Pakken idag med Pølse. Vi har det rigtig godt, er sunde og raske. Det er rigtig bleven Vinter her nu, og det varer ved; men det er dog bedre som Regn og Rusk. Så i Aften kom der en med en Pakke til mig, som var gået med til Batl. af forsenende, og det var af gamle Rønne. Nu det skal nok smage. Ja jeg skal nok skrive Sine Bøtcher og sige hende tak for Pengene.

Jeg var så den dag, som jeg skrev om, i M. hos Søren Møller. Han ligger i en stor Fabrik, og mellem 1000 ja endnu mere, og det er ikke helt let at finde derud til ham. Han undrede sig og over det; men han mente jo at jeg var vant til at rejse, så vi havde lettere ved det.

Da jeg så sagde God dag på tysk, men blev af ham tiltalt på Dansk, så tænkte jeg, å ja så er det jo dog tilladt at tale dansk. Og da jeg så mig om, var der en hel halv snes der talte dansk. Og nu gik det løs, en var fra Ru «,., alle kendte de mig, jeg kendte ingen af dem. Det var en hel morsom tur. Og af Levnedsmidler har de nok, Smør - Pølse og alt muligt, så der behøvede jeg ikke at sulte. Jeg kom om Efterm. kl. 5 og blev til om Aftenen kl. 10, da var Søren med mig et stykke på Vejen til Banen, og så måtte jeg vænte på Banegården, da Toget først kom kl. 1. Og først om Morge­nen kl. 6 kom jeg hertil igen. Og så hele dagen igennem; men det er jo kun så længe man er vant til det. Søren for­talte, at P. Varming var gået den anden Vej, det har jeg da aldrig hørt, jeg mente at han var endnu der, hvor han altid har været.

Angående min orlov til      med Rejsetilladelser behøver du vist ikke at spørge, da det ikke mere er nødvendig efter hvad de siger nu. Jeg har ikke læst nogen sted om at det er tilladt, men det bliver sagt.

Ja det er alt hvad jeg har at fortælle i dag, ellers er alt ved det gamle. Den ene dag går som den anden. Slutter så med mange kærlige Hilsner fra Eders Peter. Det er sandt, lille Mor, det er forbudt at sende Levneds­midler i pakker i andet Papir, blot i det glatte (Smørpapir) som vi kalder det. Der er næmlig død to mand siges der her i Div. af forgiftning af forskreven Papir, og nu er det for­budt. Det andet kan I vel også nok få - ikke ?