Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Peter Mærsk
Mor og far
Kære Forældre!
Tak for Pakken idag, har ingen Brev fået idag, men så kommer det vel imorgen. Alt er ved det gamle her, vi er alle sunde og raske. Der er stor omvæltning igang her i disse dage, og det havde nær gået sådan, at vi var kommen bort, nu vil Franskmanden nok gribe lidt an her, så nu blir vi nok her. Der ligger en svær Artilleri ild på vor Stilling i Aften. Den gamle kommer nok først den 15. Okt. så min orlov blir også lidt forskuppet lidt. Der var nu lige en med et par ny Sko til mig, så nu har jeg alt i orden - for de første par Aar - Og til Far har jeg også nok et par. Konov vilde endnu pakke en Kiste med Æbler til Eder; men det som endnu er tilbage, er der ikke meget ved, så jeg har sagt nej, nu har I jo også en hel del.
Ikke mere i Aften, mere når jeg har fået Eders Brev. Mange kærlige Hilsner fra Eders taknæmlige Peter.