Jernkorset.dk

Min lille søde Pigelil!

Tak for dit Brev idag, og for dine små Tvebakker igår, de står foran mig på Bordet, og Kassen er snart tom. Ellers er alt ved det gamle, i dag er det er herligt vejr; men nu i aften begynder det igen at komme Blomster på Vinduerne. Det er da godt og glæder mig meget, at du er glad ved at være i Åbling, ellers så det jo ellers også sort ud. Ja jeg synes også det er helt rart i Åbling, det er jo ikke så let at dømme for mig; men eftersom jeg dog har kendt forskellige andre Byer.

Nå så har Signe haft det ene med Asmus Rahr, det vil jeg nok tro, at Signe har været forlegen. Og det var jo heller ikke godt at vide hvad hensigter han havde når han kom, mens hun var ene hjemme. Du skrev at du kunde ikke rigtig forstå, at jeg havde sagt, at det vilde have gjort mig ondt, hvis det havde været sandt. Og du vil ønske ham en rigtig god Kone. Ja jeg selvfølgelig også; men nu ved jeg ikke hvad du for­står under god Kone. - Det kan nu ikke nytte hvis jeg skal tale rent ud. N.R. Familie har altid haft noget særligt - og Asmus, vil du også selv tilstå - ved jeg, har nu først sine egne Ideer. Og de Folk kan jeg ikke lide. Dem der synes hvad jeg mener og gør er det rette. Kan en anden ikke have lige så god og rigtig Tankegang, kan han ikke sige sig selv, ja den eller denne har ret. Nej alt skal rette sig efter -ham eller efter den slags. En Mand og en Kone mener j eg, er fælles om alt, jeg mener i det store - ikke at Manden siger, at idag vil vi have Pandekager, og Konen siger til Forkarlen du kører Gødning - Der kommer de på fejl plads - hos mig, men med de sager ved jeg nu forud, at du ikke begiver dig af med - og jeg nu heller ikke den anden vej. Og så meget kender jeg P. Gads døtre, at de ikke tåler meget modgang, og at de ikke er at bruge til Brydninger. Se sådan mente jeg det, kan du nu forstå hvad jeg mente ? - For at komme tilbage igen, så kan jeg sige, at dig henligner jeg meget med min Mor, hun tåler heller ikke meget, blot en lille ting kan sætte hende i fart. Far kan meget bedre tage det med ro; men det kan jo nu ingen gøre ved. Nå vi to skal nok få det jævnet - håber vi da, jeg ved jo, at du oft vil komme til mig med dine små bekymringer, men dem skal jeg nok jævne med alle de andre.  

Jeg vilde ellers kun skrive et lille Brev i Aften, da kl. er 9, men jeg har noget jeg skal, have fortalt dig, som jeg har tænkt på hele dagen, og som jeg var så glad ved at det ikke var sandt. Det var sidste Nats drøm. Hvor og hvornår det var ved jeg ikke, men der var Bal et sted, jeg kom, da alt var i fuld gang, der var mange kendte der. Du var der også, jeg ser dig endnu. Så var der en mere der, som jeg end­nu ikke vil nævne Navnet på. Om jeg har været hjemmefra en tid, tror jeg, da det var som om var tilrettelagt, da jeg kom der. Margrete Rahr kom hen og sagde til mig, at, ja Marie Rahr var den anden, Maria kom straks; og så fortalt hun at vi var forlovet. Og jeg syntes ikke, at jeg kunde sige noget imod. Mor kom også til, og hun sagde, men det kan jeg ikke forstå, min dreng har da aldrig ladet sig noget sige af andre, og at han sådan kan tvinges til at tage en anden, han kunde ellers ingen anden se end hans Trine. Nu mente hun, det for­glemmer han med tiden. Jeg dansede med Maria og det gik så svært, og jeg talte ikke et ord med hende. Hun fortalte, at nu vilde vi rigtig leve som i gamle dage. Så dansede jeg med dig, da var alt det modsatte; men jeg kunde ikke få talt et ord med dig, de så alle efter os. Og med et gik vi ude på en landevej - Maria og jeg - hun var så stor, og hun vilde tage mig under Armen; men det forekom mig så klodset. Hun sagde til mig, å jeg ved nok hvorledes du og Trine altid gik. Jeg kunde ikke sige noget, men tænkte blot - nej min Trine og jeg passede dog meget bedre sammen. Og så med et sad du og jeg hjemme i Åbling i Dagligstuen, og da sagde du til mig, ja men Peter du har dog været Soldat - hvad det havde at be­tyde, ved jeg ikke; men med et kom der en ind og sagde, at vi måtte blive sammen, og så vågnede jeg op. Og jeg var så glad ved at jeg havde beholdt min lille Trine, og har tænkt på det hele dagen. Hvorledes kan man blot få fat på sådan noget. Havde det været idag, hvor du har skrevet om R., men der er da ikke blevet talt et ord derom. Ja nu må du ikke le af mig, du lille - men det var nu en Komedie kan jeg fortælle dig, jeg kunde slet ikke sove ind igen; men glad var jeg dog, at det hele kun var en drøm. - -

Nu har jeg brudt min Blyant to gange, nu har jeg hæntet en anden, og jeg har ingen lyst til at gå i Seng endnu, så jeg vil fortælle dig lidt mere. Du idag er det den 10. Febr. bare nu min, ja lidt vidtløftige Plan må gå i opfyldelse. Jeg har i Eftermiddag siddet og studeret Køreplanen, og alt er tilrettelagt. Du skal - nej må være så. venlig, at tage med første Tog fra Åbling, om Morgenen, og når du kommer til Hamborg skal jeg nok tage imod dig. Se det er dog ikke så slemt som til Berlin. Du ved jo nok, hvor Toget holder i Tønder, og der sætter du dig ind og bliver der, til din Peter tager imod dig i Hamborg. Så den plan går du forhåbentlig ind på - ikke ?  Du jeg har vist forglemt at sige, at du ingen store Pakker må tage med, da jeg får en hel del at slæbe på eller får det. Og jeg skal nok underholde dig, så du behøver ikke at frygte for Storbyen, at du ikke får noget at spise, jeg skal nok besørge dig alt. Du jeg glæder mig allerede til det, bare der nu ikke kommer noget i vejen; men det vil vi da ikke håbe.

Ja nu vil jeg slutte for i Aften, nu er det også bleven et langt Brev - men det er da til min lille Pige. Og så den lange drøm. Til en anden har jeg hverken Stof eller ro at sidde så længe; men du har mig rigtig fat, og du kan få alt af din Peter. Nej du jeg skal nok være tålmodig og være artig og vænte til dit Billede er færdig; men - Nu mange kærlige Hilsner og 1000 Kys sender dig

din egen Peter.