Jernkorset.dk

Kære Forældre!

Tak for Eders Brev idag, og for at Mor er rask igen. Jeg ved nok at når Mor er syg, så var der altid noget, der ikke var rigtig hjemme. Det er da godt, at de har passet dig godt lille Mor; men jeg synes det gik så rask, var det ikke bedre om du havde taget et par dage mere ?

Her er det også streng Vinter endnu; men det er da til at holde ud. Det er Søndag idag, ja jeg har lige set det, hele dagen har vi ikke vidst af det at sige, men jeg skal hver Søndag bestille en ny Postvogn for Mandagen, så på den måde kom jeg i tanker om det. Ja en dag går som den anden - hver har sit arbejde, og det er lige meget, om det er Søn- eller Hverdag. I Aften kan man holde lidt Søndag, den Gefr. som en tidlang var med i Ponnejevitz, kom fra M. og nu er han ved Batl. og så kom han herop med tre pakker Keks og sagde, nej Peter, jeg har ikke forglemt dig, du har oft givet mig noget. Så nu kan vi drikke et Kop Aftenskaffe, som Mor jo også gerne ønskede. - Ja det er altid godt at have gode Venner, de tænker altid på en; men det er der mangen, der ikke ved at skønne. Det kan man se her hos os - alle kommer til Peter og Konov, Feldv. Underoffz, ja alle, vi kan være fjærn og nær, de skal nok finde os. Og jeg synes det er helt morsomt. Nå vi for­står jo også vore Sager helt godt. -    Mor spurgte om det var værre over for Franskmanden som over for Russen, endnu ikke; men man ved jo ikke, hvad afsigter de har her; men vi kan med lethed holde dem Stangen. Dem vi løste af, var vist her temmelig længe.  Jeg har læst, at Majhof Stamp er falden, det er kedelig for hans Mor.  Der går nok en hel del af til Bromberg, kan jeg forstå, kan I nok få det afsendt ? Hver gang der kommer noget an, skal jeg altid ned til den gamle. Det er nogle prægtige Folk dine Forældre, siger han, og det er jo rent for galt, jeg ved slet ikke, hvorledes jeg skal gøre det godt, da der jo i denne tid ikke står meget i vor  magt. Ja min gode plads er nu meget mere værd end det; men som jeg også har skrevet til Trine, er jeg glad ved, at jeg ikke fra begyndelsen af har erhvervet mig denne Posten ad denne Vej. Jeg har dog ærlig med min Kam­merat Konov dygtighed erhvervet os denne plads. Og det er ikke som så mangen andre, at man kun er anset af en bestemt -

nej vi er anset af alle Herrer - store og små i hele Regt. Jeg ved ikke endnu om jeg skal til Bromberg; men det kommer jo ogsa med en time før Toget går, endnu er hele orloven jo spærret; men jeg tænker fra 19. eller 23 går den igen. Ja det har jeg vel forglemt at fortælle at Konovs forlovelse er gået over, nu det er vel glemt, i førstningen kunde han ikke godt forglemme det; men vi tager alt med ro, også dette. Nej jeg forlanger slet ikke, at I skal købe noget, jeg mang­ler slet ingen ting, jeg tænker på det hver gang der kommer en pakke, hvor mange er der ikke, der slet ikke får noget, og det ikke alene, men i deres eget Hjem har de kanske hel­let slet ikke. Så er det ikke let at gå her. Det kan man slet ikke tænke sig.

Ja jeg vilde jo gærne gå med Eder til Bords og spise Mellem­mad sammen med Eder, men jeg er også tilfreds og glad ved den Bord, vi to har her, og efter denne tid kommer der, håber vi, en anden. Og da ved man bedre at skønne på alt. Ja det var vel alt hvad jeg havde idag, nu skal vi have kaf­fe, og kl. 8½ går vi for det meste i Seng. Her har vi det ikke som i Rusland, at man kan selv koge sig et Kop Kaffe, her må vi nøjes med vor Feldkøkken Kaffe; men den er nu også god nok. Og jeg er jo ikke så skarp en kender af Kaffe -som Mor. -

Ja så slutter jeg i Aften med mange kærlige Hilsener fra

Eders Peter.