Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

11. februar 1917, Feldbach (Feldburg)

< Forrige Næste >
Feldbach (Feldburg)
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Trine Mærsk
Trine Mærsk

                             Min lille Pige!

Tak for dit Brev fra mit Hjem lige før du gik derfra. Har du også forlangt din dagløn af Jes Mærsk, da du gik ? eller har du ikke fortjent noget, så send ham dog en Regning. Det skal bare være en lille Søndagshilsen fra mig i dag, du fik jo dog et langt Brev igår, så du kan da egentlig ingen forlange i dag, vel ?

Så var det så kold inde i mit kammer, ja, jeg tænker også, det var grunden som du skrev, nu, når jeg kommer hjem, og det er lige så kold, så ved vi jo hvad der kan afhjælpe det -ikke ?  Det er nu ikke for det, jeg kan ikke tænke mig noget værre end at komme ind i en kold Stue, det har jeg altid gruet for, og ikke mindre i en kold Seng, da kan man snart ikke komme til sig selv igen. Men når man er to om at opvarme den, så skyer det mig slet ikke. -

Det er Søndag aften; men det er jeg snart først kommen i tanker om for sent, først i Aften kom jeg til at se, at det var Søndag. Ja, hvor kunde det ikke være morsomt at være hjemme under Fredsforhold. Og så være sammen med sin egen lille kæreste - hvem ?

Du i dag har vi allerede den 11. Febr. forhåbentlig er vi sammen idag 14 dage. Du jeg glæder mig til det, om det også kun er et par dage; men det er dog uden for Rad. - Jeg har set, at der går et Tog fra Skærbæk om Morgenen kl. 6,58, i Hamborg 3,37, et 10,57 i H. 6,07, et 3,24 i Hamborg 10,37. Så du kan se, at der er Togforbindelser nok, og også at jeg allerede har ikke alene min, men også din plan tilrettelagt. Og så sender jeg blot et Telegram, at jeg vænter dig på Ham­borg Hovedbanegård med det eller det Tog, forstår du, lille Ven ? -

Jeg skal nok besørge alt før du kommer, og så Ja nu ikke mere i Aften, slutter med mange kærlige Hilsner og kun et par Kys -

din egen Peter.

Oprettet: 02-04-2011 17:26:44 | Rettet: 05-07-2014 20:17:54