Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Peter Mærsk
Trine Mærsk
Min lille Pigelil!
Blot en lille Hilsen i Aften, jeg har intet Brev fået fra dig og hjemmefra heller ikke i to dage; men så kommer det forhåbentlig- den tredie. Og så får du det rigtige Brev imorgen. Ellers er alt ved det gamle, det er nu bleven Vinter igen. Vinteren er ikke let at blive klog på her i Aar, en dag tøvejr og så med et en streng Vinter, og jeg tror, det blir ved. Dagene længes; men Vinteren strenges. Men nu, vi må ikke klage.
Jeg er ikke i helt godt Humør idag, Feldveblen har taget min Krigspibe fra mig, han vil også ryge Tobak nu, ja er det ikke også en skam - Ja du ler af det; men det er nu ikke så helt morsomt.Jeg har også idag fået Rejsetilladelse til S.grænsen. I Middag kom Majoren og gav mig den. Han har også en. Jeg tænker, det er en lille forspil til B.Rejsen. Der vil han først ned og købe lidt ind, og så damper der en af over Hamborg til B. Bare nu ikke orlovsspærren blir forlænget. Der blir næmlig talt om, at den skal forlænges til 15. Marts. Det var dog en skam; men det vil vi nu ikke håbe, da vi har vore planer lagt. -
Vi sidder bægge to ene hjemme i Aften, der er Kino nu har i Byen, og nu er de andre derhenne; men vi kan ikke komme bort alle på engang. Konov har Hustjæneste, og jeg Telephontjæneste. Men du skal bare komme at se til os, vi sidder varmt og godt, med alle mine Billeder på Bordet, og så gav det Rødvin idag, hver et glas for os. Ja man er nødt til selv at fortælle det, da der jo ingen er der ser det. Ja så får du ikke mere i Aften, jeg skal have skrevet til Fritz Schwarz.
Mange kærlige Hilsner samt Tilbehør din egen Peter.