Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Peter Mærsk
Mor og far
Kære Forældre!
Tak for Eders lille Brev igår, ja det er jo en kludder med Posten i denne tid; men nu det må vel blive bedre. Jeg har nu snart heller ingen tid til at skrive i disse dage. Fra om Morgenen kl. 4 til Aftenen 11 går det løs. Jeg er hver dag i Müllhausen efter forskellige ting, og imorgen igen. I går aften da vi kom til vor endestation igen, da stod alle orlover på Banegården og var jublende glade, og lige i dette moment kom der Thelegram, at orloven igen var spærret. Så det var en kedelig Meddelelse; men her må man føje sig i alt.
Ja ellers har jeg det rigtig godt og alt er ved det gamle. Jeg vil blot sende en lille Hilsen i Aften, da det kan komme med bort i Aften. Jeg har heller ingen rigtig lyst til at skrive, når man ingen Post får; men vi vil håbe, at det blir bedre.
Mange kærlige Hilsner sender Eders Peter.