Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

Peter Mærsk


Mor og far
Kære Forældre!
Er nu nået godt til Berlin, og har det både besørget i Vittenberge og Spandau. I Spandau blev jeg godt modtaget, og troede så at kunne komme videre nu kl. 11; men det glippede, først i Eftermiddag Kl. 5, og kommer så først kl. 12,45 i Bromberg an; men nu det går jo også. I Hamborg havde jeg kun 20 Minutters ophold, og så tog jeg med et Persontog til Berlin, da D. Toget var overfyldt, og så kunde man få et Kupe helt alene, og sov udmærket helt til Spandau. Lautn. Søster var på Stationen i Vittenberge, havde en lille Pose Småkager med til mig. Ja nu sidder jeg i en lille Restaurant og fordriver tiden med at skrive et par Kort. Jeg har lige spist Mellemmad. Nu mange kærlige Hilsner og tak for de gode dage hjemme
Eders Peter.