Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

17. april 1917, Feldbach (Feldburg)

< Forrige Næste >
Feldbach (Feldburg)
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Mor og far
Mor og far

Kære Forældre!

Tak for Eders Brev igår. Igår var jeg i M. kom igår Aften tilbage igen. Sender idag en pakke af til Mor, som jeg har lovet hende, da jeg var på orlov. Ellers har vi det rig­tig godt; men det vil ikke blive Sommer hernede, vel hel­ler ikke derhjemme? -  Det har været så udrolig her i de sidste dage, Franskmanden kan ikke komme til ro, efter at vore har besøgt ham. I kan også se det i Heeresberetningen. Jeg fik også Brev fra Morbror Peter igår, han klager over, at han ikke kommer fremad med arbejdet, og at han ingen folk har, men må klare det alt med lille Jens. Ja det er jo ikke så let, men alle kan og komme igennem, så han kan vel også. Han tænker vist også først rigtig på det, når tiden er der. I skrev om at Sine Kjær var kommen hjem igen, har Niels fået folk. Det er vel mest dem herovre fra, der fortæller de Historier, til en lille undskyldning for, at de ikke kunde holde det ud længere.

I dag og endnu to dage går det lidt søndagsagtig til hos os. Jeg bragte den gamle bort igår, han blir borte i 3 dage til et Kursus; man kunde straks mærke det i morgen, de andre Herrer vilde ikke ud af Sengen. Han har sagt, at han ønskede at se dem hver Morgen kl. 7 til Caffe. Så de må jo af Sengen, skønt de skælder nok så meget. Det er heller ingen Skade til at stå lidt tidlig op, så kan de bedre finde Sengen om Aftenen.

Så har jeg spekuleret på i længe, at jeg vilde til at hand­le lidt, for at dække mine Rejseomkostninger, når jeg rejser. Og så var jeg i M. igår, og der har jeg helt gode for­ bindelser. - Og når jeg så tager til de større Byer vil jeg først       , og tage en pakke eller to med. Det er nu tilladt at føre alle mulige Levnedsmidler ind til Byerne. Som f. Eks.: Ost - Conserves - Laks og sådanne Sager. Men nu fejler mig Begyndelseskapi-talet. Vil du ikke sende mig en 25 M. Eller sådan at jeg har en 70 M. 20 M har jeg selv, 25 har I afsendt. Vil du så ikke sende mig en 20 - 25 M. Men send dem i Wertbrev som jeg har skrevet. Der er mange der bruger det, og der er en del at fortjæne. Nu ikke mere idag, slutter med mange kærlige Hilsener fra

Eders Peter.

 

Oprettet: 02-04-2011 20:07:33 | Rettet: 05-07-2014 20:18:15