Jernkorset.dk

Kære Forældre!

Tak for Eders Brev idag.

Så er altså Dorthea Bejer død, det var da vist også bedre for hende nu. Det er heller ikke let for Chr. at rejse af igen. Så spørger Mor om, hvad jeg siger til den plan om at Trine kommer til Åbling. Ja hun har vist fortalt det, at jeg var glad for det. Og det er hun også selv. Og hun får vel det nok ordnet nogenlunde, så at hun er tilfreds dermed. Ja havde man blot været derhjemme, så skulde alt nok have kommet igang; men vi håber stærk på andre tider nu.

Igår var en sort dag, vi har oplevet meget nu herude; men noget egen var der ved den dag. Vi vidste, at der skulde tages en Fransk stilling igår. Jeg tog afsted til Gefægtstanden kl. 7. Alt var rolig som før. Alle var tavse, alle så efter Klokken. Vi vidste, at 4 minutter før 9 skulde det gå løs. Kun 5 Min. skulde Artilleriet arbejde, så skulde stormen gå for sig. Som på Kommando tordnede 100 af Kanoner løs, som om det var ét skud. Franskmanden vidste ikke, hvad han skulde, han holdt foreløbig inde, da han vel tænkte, det vilde blive ved i time­vis. Som en udstrakt hånd der bød hold holdt de efter 5 Min. op igen, og vi kunde fra vor Gefægtstand se vor ? Batl. flyve over de 40 m ind i den franske grav. Ingen sagde et ord - den gamle var meget nervøs, da han vidste, at det var hans bedste Folk, og at der mange af dem ikke kom tilbage igen. Han stir­rede blot på Thelephonet, om det dog ikke snart skulde ringe og melde enten ondt eller godt. Så kom den første Melding som lød: Vi - højre fløj - er inde i Graven - mangler forstærkning - har store tab.  Vort ? Batl. lod han straks sætte ind; men de kunde ikke komme frem gennem Fjendens Artillerie Sperild. Nu igen Spænding, kan vi holde den, eller er de alle bleven der, er den venstre fløj ikke kommen med ? eller er den helt ødelagt. Igen ringede det, vi kunde alle se - med en bæven tog han Apparatet. Men det var en anden Melding: v. Bellmann Hohlweg er afsat, Dr. Delfrig er nu Konst.  Han kunde slet ikke sige noget i førstningen; men så fortalte han det. Og så sagde han, mine Tanker er ikke hos de Herrer nu; men hos mine som både kæmper og bløder. Og de er også Mennesker; men på dem tænker man ikke så meget*

Endelig kom Melding: 200 Fanger - Graven er af os besat og kan med - hurtig tilkommende forstærkning holdes - store Tab. Det hjalp noget på Humøret på dem. Og nu hvem er falden, hvem er hårdt såret, ja så mangen gode bekendte. Og tallet på ta­bene går omtrent lige så højt som på Fangerne. Jeg har talt med mange af de sårede idag. En Overleutn, som for kort tid siden er kommen ud, har tabt venstre Arm. Hele dagen igennem har Franskmanden grebet an igen påny for at få hans tabte stilling igen; men den må han nok give afkald på. Ja det var en sær ting, at lige som spændingen var højest, skulde der komme en kvær tanke, som skulde krydse alt det andet.

Nu er der bleven lidt mere ro igen. Ellers alt ved det gamle. Slutter med mange kærlige Hilsner fra Eders

taknæmlige Peter.