Jernkorset.dk

  Kære Søster!

Tak for dit Brev fra den 19.  Jeg har skrevet et brev og sendt afsted med en som skulde til indlandet, det var den 18. så jeg håber da du har fået den, jeg vilde meget nødig det skulde være gået tabt, da det var en af de breve, man ikke godt kan skrive to gange. - Nej, der er desværre ingen ud­sigter til, at jeg kan komme på orlov for det første. Skøndt jeg har megen lyst til at komme hjem en tur, men jeg må nok være glad, at jeg kan være her. - Når der er noget, som Du gærne vilde fortælle mig og tale med mig om, så prøv så godt Du kan at skrive det, selv om Du ikke kan skrive det sådan, som vi kunde tale om det, så vil jeg dog nok kunne forstå det. Jeg fortæller det jo ikke til nogen eller viser dine breve til nogen. Og jeg skal heller ikke lade det vente så længe med svar, som sidste gang. Jeg forstår dog så godt din Sorg, man kan næsten fortvivle, når man synes at have sat en plet på sin ære, jeg har også haft sådanne tanker så tit. Dog hjælper det jo ikke at tabe modet over det men med Guds hjælp se at gøre det godt. - Så tænker Du selv på at få et Hjem, ja lykke og Guds velsignelse til det. Men jeg synes, det er alt for ensomt for Dig, når Du selv skal bo der. Men I må jo selv vide, hvad I er gladest for, det er jo også ikke så lang ind til dine svigerforældre. Så kan du jo da tit komme derind. Og tak for indbydelsen, jeg skal nok komme, og især når krigen er forbi kommer jeg tit. -

Jeg kan jo nok forstå, at Du længes efter din mand, og det havde jo været en lykke, om han kunde blive hjemme, så kunde det være lettere for Eder bægge. - Trine, der er noget, som jeg ellers sjælden skriver om, men Du vil nok kunne forstå det, at jeg også undertiden kan længes ubeskrivelig efter at få mit eget hjem. Jeg synes jeg kunde glæde Far meget mere, om jeg havde en kæreste, der kunde hjælpe mig. Når jeg havde én, som jeg vidste var min i liv og død, da kunde jeg se mere forhåb­ningsfuld ind i fremtiden, da tror jeg at kunne arbejde og virke for to. - Når man vilde tage det, som enkelte andre gør, blot tage den første den bedste, så kunde jeg vel også have været forlovet for længe siden. Men jeg har altid syntes der manglede noget, det var ligesom jeg ikke fandt hvad jeg søgte, så jeg måtte sige mig, det bliver ikke sådan som jeg havde tænkt. Inden Krigen var jeg jo også ung endnu. - Og jeg håber da også når jeg kommer sund hjem, at jeg da må finde en god og from kvinde, som vil forstå mig, og som jeg kan forstå, så vi kan vinde fremad og opad ved Guds hjælp. Men undertiden kan man jo tænke, at man måske aldrig træffer den kvinde. Ja jeg vilde jo også gærne leve for at hjælpe og glæde Far og Jer, men jeg synes at jeg meget bedre kunde fylde mit kald, om jeg havde sådan kvinde. Og om der også er dem der synes om soldaterne derhjemme, så er der da nok også piger, som venter på, at vi vender hjem. Ja det ved jeg der er. Men man synes jo krigen tager ingen ende. - Jeg tænker tit på, at når jeg blev mand der hjemme og havde en rigtig god kone, så vilde vi tit være sammen med Peter og Dig.

Men man ved jo ikke hvad fremtiden bærer i sit skød, men vi håber noget godt. -

  Kærlig hilsen fra din bror Uffe.

  Dette brev skal du ikke vise til nogen.