Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

6. juli 1917, Laon

< Forrige Næste >
Laon
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Trine Mærsk
Trine Mærsk

Min lille kære Musse!

  Havde væntet et lille Brev idag; men så kommer det vel imorgen, Men alligevel vil jeg sende dig en lille Hilsen. Jeg sidder helt alene ude foran vor Telt, Fuglene synger, og alt er så kønt. Kunde jeg bare have været sammen med dig nu. Men vi skal jo bie, som den lille Fugl synger. Mor har skrevet idag, Far også; men en dag senere. Mor har det meget ligesom dig, når jeg ikke er hos dig, eller Far hos hende, går I med de tunge Tanker. Og det kan godt være, at det ikke er så let at blive fri for, og især for dig, min lille Trinelil i denne tid. Mor hun gør sig også så mange bekymringer om os to; men det kan man jo nok være at det ikke er så let. Når vi først er hjemme, så skal vi to nok selv klare det, og så længe må vi jo læmpe os lidt igennem. Men så meget er det, og som jeg også har sagt til dig. At vi vil først og fremmest have et hygge­ligt Hjem, og alt hvad du ønsker i dette område skal du få.

Næste Morgen:

Jeg kom ikke videre igår, Madsen kom, og jeg skulde vise ham vej til et Batl. Og nu skal jeg snart efter Post - efter et Brev fra min lille søde Kone. - Du det er alligevel sært, at man nu har en Kone; men jeg har nu ikke fortrudt det da. Jeg vilde idag sende en Pakke af til dig; men nu går den først af i Morgen, jeg har ingen tid. Du skal da ikke sige, at din mand ikke sørger for hans Kone. -

Ja nu ikke mere idag, slutter med mange kærlige Hilsener og tanker fra din egen Peter.

  Kan lige få Brevet med ham fra Marne, han tager idag på orlov. Han var sidst, da jeg var i August-Sept. 1916. Må jeg snart vænte Billederne, jeg længes efter at se dem.

  Frau Trine Marsk

Roagger

Kr. Hadersleben

Schl. Holstein.

Poststempel:

Marne

12. 7- 17. 6-7


S.B.

Inf. Regt. v. Hindenburg

Oprettet: 03-04-2011 17:27:50 | Rettet: 05-07-2014 20:18:46