Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

10. august 1917, Cessieres

< Forrige Næste >
Cessieres
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Mor og far
Mor og far

Kære Forældre !

Tak for Pakken igår med Skinke.

Jeg har det rigtig godt, men meget at bestille. Har i Aften sendt et Brev med til Bakkely, kan I ikke besørge det sådan, da jeg gærne vilde sende dem Trines og mit Billede, og det går ikke på anden måde. I kan jo gøre det ved lejlighed.

Ellers er alt ved det gamle her, den ene dag forgår som den anden.

I forgårs Aften kom der Thelegram fra Berlin. Jeg sad ved Apparatet, med et blev der meldt, en Thelegram fra Berlin. Og da ordene kom Gefr. Zudnesowski er i morges her bleven indleveret som Lig. Da blev jeg så skidt tilpas. Det er en af vore Venner her fra Staben, som var på Vejen hertil, han havde været på Orlov. Hvad der er hændt ham ved vi ikke endnu.

Det er en underlig ting, hele Krigen har han gjort med, 10 Måneder Komp. og nu hele dette i den gamle Stilling, der er der ikke passeret noget, nu kommer han på orlov, og kommer ikke mere tilb­age. Jeg har skrevet til hans Forældre i dag og sendt hans Sager

Ja ellers ikke  noget særligt i dag. Slutter med mange kærlige Hilsner fra Eders taknæmlige

Peter.

  Sender også en lille Pakke af i dag med et par gamle Strømper og et par helt nye, som jeg købte i Bromberg. Jeg har Strømper nok nu foreløbig, da jeg har også besørget nogle, så du skal ingen sende, lille Mor.

 

Note

Begge breve er tydeligt dateret 10. august 1917. EM
Oprettet: 03-04-2011 18:54:25 | Rettet: 05-07-2014 20:19:03