Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

11. september 1917, Cessieres

< Forrige Næste >
Cessieres
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Mor og far
Mor og far

Kære Forældre.'

Tak for Pakkerne igår og to idag. Den store Pakke kom også igår. Brødet var rigtig godt, vi har spist af det idag; men så har vi givet det andet bort, da vi nu har nok igen, og det er så til udnytte at sende lille Mor.

Jeg vilde så imorgen have været hen til Uffe, jeg har lov til det og alt; men nu er der så meget imorgen, som skal ordnes, så jeg vænter til i overmorgen. Jeg har en hel ny Cykle, så de 6 - 7 Mil (som hjemmefra til Tønder) vil ikke falde svært, Jeg tager herfra Morgenen kl. 5½ og kan vel være der 8½ - 9. Så vil jeg blive der til næste Morgen. Om Middagen skal jeg være her (mest for min Forretnings skyld) Det andet er ikke så nødvendig.

Jeg har idag sendt to Pakker af igen til dig Far, det er Tobak. Det er jo en hel del; men det vil til sidst slet ikke blive til at få, så det er bedst at se sig for. Ellers er alt ved det gamle. Ja det er sandt, jeg kan købe Overlæder til Sko for 18 - 20 M. (Bockalf) Skal jeg købe et par til dig Far, og også til mig, isåfald de ikke er at få derhjemme. Nu kan I skrive besked angående.

Ja ellers har jeg ikke mere idag, jeg skriver nu et rigtig Brev, når jeg er kommen tilbage fra Uffe igen.

Mange kærlige Hilsner fra Eders Taknæmlige Peter.

Oprettet: 04-04-2011 15:50:29 | Rettet: 05-07-2014 20:19:22