Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Peter Mærsk
Mor og far
Kære Forældre!
Tak for Brevet og tre pakker idag. Nu kommer alt regelmäsig igen. Ja lille Mor du har ret, vi deroppe fra Nordslesvig er lidt bedre vant og I kan vel også begynde at mærke det derhjemme; men I må længe ikke klage. I ved slet ikke, hvor meget og hvor godt I har det. Når I her vilde se under de omstænder, de arme folk her lever, så vilde I ikke tro det. Og ligeledes her hos os Soldaterne, og mange de har ikke noget hjemme, så det er heller ikke let.
Du skriver angående Dåben, ja lille Mor, jeg har tænkt på det og har skrevet til Trine, at det kanske er rettere, I lader hende døbe nu, da man ved så lidt. Jeg tror nu ellers helt bestemt, at jeg kommer i de første dage i Febr; men som sagt. Så I skal nu tale sammen om det. Jeg vilde jo gærne selv have været hjemme til det; men vi må give slip på så meget i denne tid. Vi vil håbe, at vi snart går en bedre tid i møde. Herude tror de jo nu helt bestemt på, at England og Frankrig nok skal betænke dem. Og kanske også. Ellers er alt ved det gamle her, vi har en streng Vinter. Og jeg er ude hver dag en 5 timer; men jeg har jo min store Fårepels. Jeg har i hverfald en god varm Stue at komme hjem i, ja Feldv. har vi meget at takke for. Nu har vi igen begyndt med vor Forretning; men nu er der ikke meget mere at fortjene, nå så skal vi finde på udveje. Vi er heller ikke af dem, der arbejder uden fortjæneste - - Den der ikke risikerer, vinder jo heller ikke. Jeg har købt -½ pund Cakao og ½ pund Kaffe til Eder, jeg har sendt det på Trines adr, så kan I drikke det sammen. Underoffz. Eisner har købt det til mig. Han skulde også købe Sukker; men damperne er alle fastfrosne, og de kan ikke losse endnu. Cakaoet koster 18 Mark pundet. Nu kan I jo se, om det smager lige så godt som det koster. Ja det var alt i aften. Har du husket min Sjal lille Mor ?? vil du sende den af når du har tid. Slutter med mange kærlige Hilsener fra Eders taknæmlige
Peter.