Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

14. marts 1918, Chery les Pouilly

< Forrige Næste >
Chery les Pouilly
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Mor og far
Mor og far

 Kære Forældre!

Tak for Eders Brev idag, og for de gode Pakker. Jeg havde ingen Pakke fået i 6. dage, så den gode Pølse smagte ud­mærket. Jeg har det ellers rigtig godt; men nu skal vi vist snart flytte igen. Jeg har en grulig masse at be­stille. Så I må undskylde lidt i denne tid. Ja, det er ret, til at gøre sine små Forretninger i må man have tid. Har i dag sendt en 10 p Sukker og et par p Honning, og det er til Eder, blot det nu var godt hjemme. Ja Sadelen er jo vist borte, det var kedelig. Jeg har begyndt med en Reklamation. Der står også Sukker her til Tante Maren; men hun har jo ikke skrevet endnu, om hun har sendt af til Stendal.

Ellers alt vel - hils Trine, hun får i morgen et Brev. Mange kærlige Hilsener til Eder alle fra Eders taknæmlige Peter.

Lille Musse vokser nok godt, nu kan hun jo snart begynde at komme ud, når Vejret blir kønt.

Oprettet: 06-04-2011 13:08:14 | Rettet: 05-07-2014 20:20:54