Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Peter Mærsk
Mor og far
Kære Forældre!
Tak for Eders Brev idag. Det er da godt det er bedre med dit Øje, lille Mor. Det vidste man jo nok, at det kun var en form sag af denne Millitærlæge. Har han sendt Regningen ? - Ja nu er Freden dog i Øst og med Rumänien vel også, og det kommer nok med tiden. De må regne med noget andet, da ellers havde der her allerede været en Offensive igang på Vestfronten. Ja, lille Mor, det vilde vi da håbe, at du må få at se hvorledes vi får det i vor nye hjerm. Og at du også må kunne få at se, at vi virkelig kan, noget. Men jeg tror, at efter Krigen vil der begynde et helt nyt Liv både for unge og gamle. Krigen ligger som et Tryk på Folket.
Så er Peter altså bleven borte - af hvad grund - mon det var hans Mor.
Ja jeg skal nok hilse Sine Højer og sige hende Tak for Pølsen, Ellers er alt ved det gamle her; men kold er det; men vi har nu en varm Stue, så vi holder det nok ud.
Jeg har ikke mere i Aften. Slutter med Mange kærlige Hilsener fra Eders taknæmlige
Peter.