Jernkorset.dk
Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig
Peter Mærsk
Mor og far
Kære Forældre !
Tak for Eders to Breve og tre pakker i dag, og for den med Sæben i, den kom lige tilpas, da jeg havde ikke det mindste mere. Og her kan man nok behøve at have Sæbe. Ja vi har oft talt om Støv hjemme, men at forstå sådan en Støv, som vi har her, kan ingen forestille sig. Man vader på de store Chasér i Støv til Knoglerne, og nu raser den ene Rytter - Auto, Kolonne, Vogn og Fodfolk forbi efter den anden, så man ser ud, både oven og neden. Og det er en art Kalkstøv, det bider sig fast overalt. Ja nu er vi kommen i ro, og ligger et ordentlig stykke bag fronten. Hvad Kvartererne angår, kunde man ønske meget, men nu, når man bare har et sådant sted, hvor man kan ligge. Ja det skulde de have budt en i Fredstid. Når jeg fortæller Eder, at jeg ligger på en Kælderhylde, så mener I, det er udmuligt, men 12. Time kunde jeg nok holde ud i dag, da jeg havde fri i dag for at køre til Post, den kommer kun hver anden dag. Og her i Kælderen sidder jeg også og skriver, det er helt udmærket, man har ro, og det holder jeg sær meget af. Konow sidder på den anden side. Og Feldv. er gået lidt i Byen. Ja han føler sig heller ikke vel, siden Beerbohm er borte.
Nu er det først, at man ser og mærker, hvad vi havde i B. han var streng, men var over det hele og reel, og det er det, vi er kommen til at holde af. Og det ælsker Feldv. også og fører det natyrlig videre i hans fodspor. Men det er, som om det alt som tiden skrider, kan blive forglemt. Nu forhåbentlig får vi en Kom.dant nu, som har lidt Ben i Næsen. Major Kittel var også en meget fin og reel Mand, men vi har en -Div.Kom. og han har vel været ham for klog. - Det er helt morsomt, at I har været til Skovs, det er noget for lille Højer og Börnene.
Af de Penge, jeg har sendt hjem, kan I se, om I kan finde noget ud til en Brystnål eller lign. Ja nu ikke mere i Aften. Slutter med mange kærlige Hilsner fra Eders taknæmlige