Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

30. juni 1918, Vauxcere

< Forrige Næste >
Vauxcere
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Mor og far
Mor og far

 

Kære Forældre!

Tak for Brevet, og for Pakkerne - Leverpølsen var udmærket -blot udenom var de bleven lidt grønne. Men indeni  var de gode. Ellers er alt ved det gamle. I dag har vi jo nok Søn­dag; men vi mærker det jo som sædvanlig ikke - den ene Dag er som den anden. Vi blir nok her en temmelig tid endnu, da der er brudt en sygdom ud. De kalder det  "Spansk syge". Den varer en 3 Uger, men har ellers ikke noget på sig. Blot har de høj Feber og ingen Appetit. Det er medst dem, der har mindre modstandskraft, at den tager.

I aften har vi nattetjæneste igen, i går Aften også (i Kar­toflerne). Det er helt udmærket. Der er en Sergt. han hjælper Konow og koger, og jeg sørger for Træ og lidt Kød, da jeg har større bekendskab end de andre. Og om Middagen når jeg kommer hjem gir det en bedre Middag. Ja jeg har ikke mere idag.

Slutter med mange kærlige Hilsner fra Eders taknæmlige Peter.

Oprettet: 12-04-2011 16:10:01 | Rettet: 04-03-2012 21:49:07